Feldborg/Haderup holder kursen

Og lige nu peger pilen opad. De gule lod da heller ingen tvivl tilbage om kursen, da de lørdag eftermiddag på Ramme Stadion vandt med 4-0 over RLK. Men det blev ikke så let, som cifrene måske kunne tyde på, for iflg. træner Benny Simonsen sloges hjemmeholdet godt for sagen, og det blev på ingen måde en walk ower.


Jens Lago Henriksen t.h. Derefter Rasmus Lago Henriksen og Rene Bjerg Simonsen. Dommer Flemming Jensen. Arkivfoto Fjends Cup.

Jens Lago Henriksen blev nok engang dobbelt målscorer. Det første mål efter 32 minutter og et vigtigt mål til 2-0 kort før pausen. I 2. halvleg havde FHIF-erne styr på kampen, men vi skulle hen til et kvarter før tid, inden det blev 3-0 på et langskud fra Rasmus Lago Henriksen. Målet til 4-0 var ligeledes et langskud, denne gang fra Joakim Henriksen.

  • Det var en helstøbt holdindsats i dag. Vi holdt nullet og gav stort set ikke noget væk, samtidig med, at vi var effektive foran deres mål. Nu skal vi holde niveauet de næste to kampe, så vi får en finale i den sidste kamp hjemme mod Holstebro, fortæller Benny Simonsen til fjendscup.dk.

Næste kamp er hjemme i Feldborg på lørdag mod bundholdet fra Vildbjerg.

-hp

Guldsponsorer: