Feldborg/Haderup sætter kurs mod serie 4

Oprykningen glippede i efteråret for Feldborg/Haderup, men målet er stadig en tilbagevenden til serie 4. I foråret er det lokale Benny Simonsen, der har træneropgaven.

Efter et indledende nederlag til Vinding er det blevet til tre sejre og en placering som nummer 2 i puljen. Den seneste kamp, som blev spillet 24. april, gav en storsejr på 8-4 ude over Vildbjerg, men det bemærkelsesværdige ved den kamp var, at Sebastian Kristensen scorede hele 6 af målene, heraf et ægte hattrick i 2. halvleg. De 2 sidste stod Rene Ramsdahl for.


Sebastian Kristensen. Arkivfoto Fjends Cup.

  • En kanon kamp af ham, og vi behøvede ikke engang stemme om kampens spiller efterfølgende, fortæller holdkammerat Rene Simonsen.

I kampen forinden blev Borbjerg slået med sikre 4-1, og her var Rene Simonsen selv skarp med to kasser, mens Sebastian Kristensen igen kom på tavlen. Det sidste var et selvmål.

Næste kamp for de gule er fredag den 3. maj hjemme mod SHN/Ulfborg.

-hp

Guldsponsorer: