Flere indskiftere i Fjends Cup

En telefonopringning i dag fra Stoholm-træner Jesper Lindegård har medført, at vi justerer lidt på reglerne i årets Fjends Cup, som jo langt hen ad vejen følger DBU Jyllands turneringsregler med få undtagelser.


Jesper Lindegaard med bolden. Arkivfoto

Jesper foreslår, at det tillades at have 5 indskiftningspillere på bænken, ligesom i de europæiske ligaer i denne sommer. Han begrunder det således:

  • Det er jo ikke alle klubber, der er kommet lige godt igang efter Coronapausen, og så plejer det jo også at være godt varmt til Fjends Cup. Tilmed giver det også klubberne en god mulighed for at afprøve flere og unge spillere i kampene.

Fem minutters snak i telefonen var nok til at overbevise undertegnede om, at det er en god ide, så tak til Jesper for et godt input! Og så vil vi jo også gerne sammenligne os med det største turneringer, så den ligger lige til højrebenet ;-).

I de europæiske ligaer er der visse regler for, hvordan og hvornår spillerne skiftes ind, men i Fjends Cup er der fri ind- og udskiftning ligesom i den normale DBU Jylland turnering.

-hp

 

Guldsponsorer: