Forventet Løgstrup-sejr

Løgstrup tog lørdag hul på sæsonen mod Sparkærs andethold i serie 4. Det blev en forventet sejr på hele 6-0, men det undertippede Sparkær-hold bed godt fra sig i 1. halvleg. Læs her, hvordan Løgstrup-træner så kampen:

“Lørdag eftermiddag skete det endelig. Turneringen skulle sparkes i gang. En dag vi alle har ventet længe på og trænet frem mod i godt to måneder. Sparkær lagde bane til og det var en flok spillere fra Løgstrup, der kom med god selvtillid efter to gode præstationer i de sidste par træningskampe.

Nu til kampen som Løgstrup satte sig tungt på fra start af. Det til trods stod man med en fornemmelse af, at spillet ikke var helt oppe at ringe.
Dog var det tydeligt, at Løgstrup spillede i et højere tempo, end Sparkær synes var sjovt, og der blev også skabt en del chancer. Men en blanding af rigtig godt målmandsspil og uheld gjorde, at stillingen ved pausen var 0-0.


Sparkærs Frederik Holm med bolden foran Thomas Øster.

I pausen blev der snakket om, at tempoet skulle holdes højt, da Sparkær mod slutningen af 1. halvleg begyndte at hænge og se trætte ud.
Kampbilledet ændrede sig heller ikke. Løgstrup lagde pres på, og kort inde i halvlegen blev det 1-0 ved Jonas Bach, der sparkede bolden fladt ind fra kanten af feltet.

Herefter så Løgstrup sig ikke tilbage. Ikke lang tid efter kom Søren Riis igennem i venstre side. Han fik bolden lagt fladt ind og en Sparkær spiller hamrede bolden i eget net. 3-0 blev det også på endnu et selvmål. Med en 3-0 føring kunne man slappe lidt af, men holdet fortsatte ufortrødent. Holdets nye spiller Sebastian Uhre gjorde det til 4-0 efter et godt angreb. Kort efter var han oplægger, da han kom fri i højre side og med et fladt indlæg fandt han Lars Bonnerup, der let kunne gøre det til 5-0.

Det hele sluttede med endnu en scoring af Sebastian Uhre, der på oplæg af Casper Christensen, som også er kommet til klubben denne vinter.”

-hp

Guldsponsorer: