Hvad sker det i Sjørslev/Demstrup?

I går kunne vi her på siden bringe nyheden om, at Sjørslev/Demstrup havde trukket holdet i serie 3. Men lige her og nu ligner det “Fake news”, for morgendagens kamp mod Stoholm står stadig til at skulle spilles, selv om Sjørslev/Demstrup i aftes meldte afbud til Ravnsbjerg/Løgstrup.

Vores kilde er Sjørslev/Demstrups træner, som tirsdag aften meddelte Sparkær-træner Poul Vistisen, at de trækker holdet. Om der er taget andre beslutninger siden, vil tiden vise, for en henvendelse fra Stoholm til DBU Jylland har ikke ført til nogen afklaring, da unionen ikke har hørt noget om en udtrækning.

Så iflg. fodboldformand i Stoholm IF, Anders L. Jakobsen forventer topholdet at skulle spille i morgen fredag i Sjørslev.

-hp

Guldsponsorer: