Ikke nogen medrivende affære da FHIF tabte i Sunds

Her kommer et lidt forsinket referat fra onsdagens kamp i Kibæk, hvor Feldborg/Haderup tabte 0-2. Iflg. træner Danni Hvam Mikkelsen var der ikke noget at råbe hurra for, og det blev en temmelig tam affære med få chancer. Hjemmeholdet kom foran 1-0 i det 37. min. og øgede til 2-0 i det 58. min.

  • Vi kom aldrig rigtig i gang, og derfor blev de boldstyrende det meste af kampen. Vi begår personlige fejl ved begge deres mål – det første på et langskud, og ved det andet mister vi bolden i opspil. Vi havde chancen for udligning i starten af 2. halvleg, men ellers kommer vi ikke til de store chancer, fortæller Danni Mikkelsen til fjendscup.dk


Danni Hvam Mikkelsen. Arkivfoto

Det er ikke for at undskylde nederlaget, men det ærgrer ham, at kampen blev spillet på kunstgræs.

  • Jeg forstår det simpelthen ikke. De har 3-4 trimmede græsbaner, og så vælger de at spille på kunst i 25 graders varme. Det giver i min optik ingen mening – kun at de vil skabe en fordel, fordi de er vant til kunst, slutter Mikkelsen.

Næste kamp er på tirsdag den 3. september kl. 19.00 i Feldborg, hvor Sunds kommer på besøg. Den kamp spilles på græs.

-hp

Guldsponsorer: