Kampen om åen

Aftenens anden kamp i pulje 1 er et sandt naboopgør mellem Borup og Skals. Kampen om åen (Simested Å) kalder de det på de kanter, og der er udkæmpet en del naboopgør i serie 3, de senere år. Lige nu er åen “grøn” efter seneste Skals-sejr, men det kan jo ændres i morgen aften.

Borup – Skals
En sand klassiker på de kanter, for et godt ud er, at der er cirka 2-3 kilometer mellem byskiltene Låstrup og Skals – mere lokalt kan det næsten ikke blive. Og siden 2015 har der også været mulighed for at overvære dette lokalopgør i Fjends Cup, og årets match er det 3. opgør i Fjends Cup-historien, og stillingen er 1-1. I 2015 blev det nemlig til en 6-3 sejr til SFF på den afsluttende tirsdag, og i 2016 vandt Borup en højdramatisk semifinale efter Amerikansk Straffespark – og så mødes lokalrivalerne altså først igen her i 2020.


Borup-spillerne jublede efter semifinalesejren i 2016.

Borup leverede et forrygende comeback mod Sparkær torsdag aften, og det nederlag gjorde ondt på værterne – det samme gjorde sig så gældende lørdag, for her sved 0-1 nederlaget til Feldborg/Haderup hos Husmandsholdet. Men Niels Klausen og co. er ingenlunde sat skakmat, men der er som tidligere nævnt flere scenarier i spil, så det kommer vi ikke mere ind på nu. Det bliver også en forsmag på de kommende to lokalopgør i efterårets serie 3 kreds, så der skal bestemt nok kommer spænding og tænding på.


Skals nåede finalen i 2019 via en semifinalesejr over Ravnsbjerg/Løgstrup. Anfører Christian Holmgren er klar til at føre Skals til en ny finale.

Skals er notorisk favoritter ved Fjends Cup, og kun en gang er holdet ikke kommet videre til finalerunden – det skete i 2012. Som tidligere beskrevet er Skals videre i år – det forholder vi os til her på redaktionen – og så bliver det interessant at se, om holdet også vil sætte alt ind på en triumf i naboopgøret på Thriller-Tuesday. Skals har tidligere år aspireret kraftigt til at blive optaget i en eksklusiv klub i Evighedstabellerne – nemlig den for klubber der ikke indkasserer mål i det indledende puljespil. Hidtil har Thomas Christoffersens tropper sejret med indiskutable 4-0 og 3-0, så får naboerne fra Låstrup ikke puttet minimum en bold i kassen, så bliver Skals også indlemmet i det fine selskab for første gang.

Guldsponsorer: