Karup/Kølvrå afløser Vridsted i Fjends Cup

Det tog ikke lang tid at finde afløseren, da Vridsted i går meldte fra til årets Fjends Cup. Karup/Kølvrå-folkene har de senere år forhørt sig om muligheden for at være med, og var hurtige til at slå til, da muligheden bød sig.

  • Vi er utrolig glade for at få invitationen og vende tilbage til Fjends Cup. Vi kender turneringen og ved, at det er en rigtig god træningsturnering op til efteråret, fortæller Søren Andersen, der er formand for KK07 og tidligere spiller i det, der dengang hed KKIK.

Og netop KKIK har tidligere markeret sig i Fjends Cup. De var med fra 1993 og til og med 2004, og var i tre finaler i træk – 1999, 2000 og 2001 – hvor det blev til en finalesejr i 2000 over Mønsted på 2-0. I 2001 toppede Jesper Monberg årets topscorerliste sammen med Peter Hansen, Stoholm begge med 8 mål.

Fjends cup 2019 afvikles på følgende dage:

  • 25.07.2019: Indledende kampe
  • 27.07.2019: Indledende kampe
  • 30.07.2019: Indledende kampe
  • 01.08.2019: Semifinaler
  • 02.08.2019: Placeringskampe
  • 03.08.2019: Finale og kamp om 3. pladsen

-hp

Guldsponsorer: