Løgstrup vinder topopgør

Torsdag i sidste uge vandt Løgstrup 2-0 hjemme over Hersom/Bjerregrav, og vi har modtaget dette referat fra Rasmus Dudeck:
“Torsdag var der dømt topkamp på Seier Park…. Eller banen ved siden af! “Hullet” har ikke sin bedste periode…. Og set over et helt kalenderår, så har vi kun spillet der 2 gange (4-4 mod Borup og 3-0 over Stoholm). Nå, men til kampen mod Hersom, som havde revanche til gode, efter vi sendte dem ned i serie 4, sidste efterår.
En kamp mellem nr. 2 og 3….. Kampen startede i et højt tempo, hvor vi sad mest på spillet og kombinerede flot….til tider… Vores topscorer Lucas Carlsen gjorde det fortjent til 1-0 efter et flot gennemspillet angreb i højre side, ved Sebastian Uhre, som endte inde foran mål, hvor Carlsen var sikkerheden selv. Samme Lucas Carlsen kom efterfølgende frem til et par store chancer, som desværre blev sparket over målet. Hersom havde også deres chancer, men forsvaret eller Victor i målet havde styr på dem. Første halvleg sluttede med en 1-0 føring.

Sebastian Uhre scorede til 2-0. Arkivfoto
I pausen blev der skiftet lidt ud og en rutineret, nogen vil måske kalde ham veteran, kom på banen. Dette gjorde, at vi trak os lidt tilbage på banen og var mere afventende. Vi stod godt på banen og Hersom kom ikke frem til noget nævneværdigt.
I det 70. minut blev Uhre sendt i dybden af Klaus Møller og Uhre scorede mellem benene på Hersoms keeper. Forinden havde føromtalte veteran haft bolden i rusen, men noget uforståeligt, blev der fløjtet offside.
Hersom var ved at gå døde og vi lurede på omstillingerne. Det blev dog ikke til flere mål, selvom Hersom kom frem til lidt flere indlæg og et par afslutninger, men dem havde Victor fuldstændig styr på. Samme Victor fik også stemmerne og blev kampens spiller.
Næste kamp er ude mod VFF på fredag den 6/9 kl. 18.15.”
-hp

Guldsponsorer: