Målrig FHIF præmiere

Feldborg/Haderups nyoprykkede serie 2 hold tog lørdag hul på sæsonen med en kampe i 2021 Cup mod FC Silkeborg, der ligeledes spiller i serie 2.  Det blev en målrig affære, der endte 4-4. Rene Bjerg Simonsen har sendt os denne rapport fra kampen:


Rene Bjerg Simonsen (th). Arkivfoto

“Vi spillede på en fremragende kunstgræsbane, og i perioder fik vi udnyttet forholdene til rigtigt god fodbold. En klassisk første træningskamp, hvor ingen af holdene fik det til at fungere i starten – boldomgangen var enten for langsom eller for hurtig.

0-0 ved pausen efter et par chancer i begge ender. Jeg havde en fornemmelse af, at det var et spørgsmål om tid, før vi kom foran. Fornemmelsen for den slags er tydeligvis blevet rusten i vinterpausen, for pludseligt var vi bagud 3-0 kort inde i 2. halvleg.

Vi rokerede lidt rundt, og gik i højt pres. Først reducerede Modou til 3-1 med et kanonmål, og efter et hurtigt hattrick af Jens Lago var kampen vendt til 3-4 i vores favør. Desværre fik Silkeborg udlignet kort tid efter, og kampen endte 4-4.

En rigtigt god træningskamp, hvor vi fik prøvet lidt forskelligt, og fik masser af meter i benene.”
Herudover fortæller Rene, at FHIF netop har åbnet en facebookside, hvor man blandt andet kan få live opdateringer fra kampene – du finder den her https://www.facebook.com/FeHaIF
– Og så må du godt skrive, at skulle der gå et par klubløse fodboldspillere rundt på disse kanter, så tager vi meget gerne imod nye spillere! 🙂, lyder det fra Rene.

Guldsponsorer: