Mens vi venter på en åbning

Selv om vejret og græsbanerne lige nu ikke indbyder til fodbold, så går vi jo ude i klubberne og venter på at få lov til at komme i gang med en form for træning. Men der tænkes også Fjends Cup 2021 rundt omkring, og i går fik vi en forespørgsel på, hvornår årets turnering starter.

Svaret blev ikke entydigt, for det afhænger af, hvornår DBU Jylland starter turneringen i efteråret. Fjends Cup starter altid en torsdag og slutter lørdagen før den kommende weekend med DBU-start. Problemet med at give et konkret svar skyldes, at DBU Jylland ikke endnu har fastlagt en datoplan for efteråret 2021.

Men et godt bud (hvis verden ikke til den tid er af lave) er, at DBU Jylland starter i weekenden 7./8. august, og det betyder, at Fjends Cup starter torsdag den 22. juli og slutter lørdag den 31. juli. Nærmere info, når DBU Jyllands datoplan er på plads.

-hp

Guldsponsorer: