Mønsted fik store klø i Thy

Der er langt til Hørdum Stadion i Thy, men det føles endnu længere hjem, når man lige har tabt en fodboldkamp med 1-7. Og det skete lørdag, da Mønsted mødte Koldby/Hørdum. Kampen blev afgjort i 1. halvleg, hvor hjemmeholdet kom foran med hele 5-0, og så handlede det for Mønsted at begrænse katestrofen.

  • Vi blev simpelthen ramt på omstillinger og overløbet på kanterne af deres hurtige folk. Det kunne vi ikke dæmme op for, og derfor talte vi pausen om, at vi skulle holde humøret højt og ikke falde sammen efter pausen, fortæller træner Niels Christiansen.


Trods 7 indkasserede mål fremhævede Niels Christiansen Gustav Jønsson for indsatsen i målet. Arkivfoto

Det gjorde Mønsted da heller ikke, for kort efter pausen scorede Kasper Henriksen, og resten af kampen blev det kun til yderligere to scoringer af hjemmeholdet.

  • De var gode, og det var en fair spillet kamp uden kort. Vi er stadig ramt af de to røde kort til Harritz-brødrene og et sent afbud på grund af sygdom, men det skal ikke være nogen undskyldning. Cadeau til alle, og der var ingen sure miner at spore, lød det fra Christiansen.

Lørdag venter en svære hjemmekamp mod topholdet fra Højslev St.

-hp

Guldsponsorer: