Mønsted fortsætter fremmarchen

Mønsted fortsætter den gode sæsonstart og tog fredag aften den tredje sejr i træk i en målrig affære ude mod Viborg Nørremarken. 3-5 stod der på måltavlen, da dommer Henrik Wiper fløjtede kampen af.

Mønsted kom bedst fra start og førte 2-0 ved pausen på mål af Mads Langhoff-Jensen (22. min.) og Morten Harritz (44. min.) Hjemmeholdet kom dog tilbage i kampen med to hurtige mål i det 61. og 65. minut.


Mads Langhoff-Jensen Åbnede scoringen. Bagved Andreas Eriksen, der var Mønsteds profil på midtbanen. Arkivfoto Jacob Mackenhauer

Det rystede dog ikke Mønsted-spillerne, for Kasper Henriksen svarede igen allerede i det 67. minut og øgede til 2-4 med 10 minutter igen. Et selvmål af Sune Langhoff-Jensen skabte kortvarig spænding, men Christoffer Fejring lukkede og slukkede til 3-5 med to minutter igen.

En tilfreds Mønsted-træner Jacob Sørensen glædede sig dagen derpå over sejren, for Nørremarken var i hans optik et godt hold.

  • Men vi spillede rigtig godt, og kunstgræsunderlaget passede os fint. Her kunne vi for alvor få vores kombinationer til at fungere og spille på vore præmisser. Jeg synes, vi viste, at vi tror på det, vi laver, og jeg så Andreas Eriksen boltre sig på midtbanen med en flot indsats, fortæller Jacob Sørensen til fjendscup.dk

-hp

Guldsponsorer: