Mønsted måtte arbejde for en sikker sejr

Det var top mod bund, da Mønsted fredag aften besøgte Seier Park i Løgstrup, men det var ikke til at se i 1. halvleg. Godt nok fik Mønsted en kanon start med mål af Kasper Henriksen efter blot 4 minutter, men resten af halvlegen var en meget jævnbyrdig affære.

Mønsted havde et skud på stolpen efter et kvarter, men efterfølgende måtte Gustav Jønsson et par gange vise sit værd som målmand. Især den ene gang, hvor han hentede et godt skud på vej op i målhjørnet. Ellers var det mest kamp om bolden og ikke mange chancer. De unge R/L-spiller sloges for deres chance i 1. halvleg, og det bekom tydeligvis ikke Mønsted-spillerne godt at blive presset. I slutningen af halvlegen indkasserede Sune Langhoff-Jensen et gult kort.


Niels Christiansen (tv) var tæt på at score selvmål i 2. halvleg. I midten Andreas Eriksen.

Morten Harritz øgede til 0-2 efter 53 minutter kort efter at Rasmus Dudeck fra R/L måtte ud med gult, og da Mads Langhoff-Jensen gjorde det til 0-3 6 minutter senere, gik luften lidt ud af ballonen hos hjemmeholdet, som dog fortsat spillede godt med. Men det var Mønsted, der styrede kampen og skabte flere chancer.


R/L’s Gustav Bertelsen ligger på jorden og tager sig til skulderen. Han kom op igen, men måtte senere udgå og blev kørt på skadestuen.

Det gjorde Ravnsbjerg/Løgstrup ikke, og det bedste tilbud fik de, da Mønsted-veteran Niels Christiansen helkiksede en bold i feltet og drejede den mod mål. Men han blev reddet af Gustav Jønsson, der parrerede helt ude ved stolpen. Martin Harritz scorede til 0-4 med fire minutter igen, og inden kampen blev fløjtet af, nåede Mads Langhoff-Jensen også at indkassere et gult kort.

Topholdet vandt og bundholdet tabte. Det kan der ikke siges noget til over  90 minutter, men de unge R/L-spillere spillede deres chance, især i 1. halvleg.

Se flere billeder fra kampen

-hp

 

 

Guldsponsorer: