Mønsted mistede pusten og rykker ned

Det var liv eller dø for Mønsted, da Højslev St. tirsdag kom til Mønsted for at afvikle den udsatte kamp. Og der var i den grad liv i Mønsted i 1. halvleg, hvor Martin Harritz to gange bragte MIF-erne i front, men gæsterne fik udlignet begge gange, så pausestillingen var 2-2.


Martin Harritz (rød) scorede begge Mønsteds mål. Arkivfoto.

Tre minutter ind i 2. halvleg kom Højslev St. så foran 3-2, og derfra gik det helt galt for Mønsted, der endte med at tabe 2-8 og må tage turen tilbage til serie 3. Om kampen fortæller træner Niels Christiansen:

  • Vi spiller virkelig godt i 1. halvleg, og jeg synes faktisk, at vi er det bedste hold. De får bare nogle dumme mål, som holder dem inde i kampen. Og da de så scorer til 2-3, så knækker vores film lidt. Synes cifrene lyver lidt, og det kommer til at se ud som om, vi bliver kørt rundt. Og det synes jeg ikke. Nu må vi slutte ordentlig af på lørdag.

Og sidste kamp bliver en tur til Mors for at møde MorsØ.

-hp

Guldsponsorer: