Mønsted og Skals delte på Siwert Park

Mønsted-siden havde gerne set 3 point trille ind på kontoen, men Skals er altså bare svære at score imod. De grønne har hentet 10 point via 2 sejre og 4 uafgjorte og med en målscore på 7-5. Sjældne cifre i serie 3. Vi lader Mønsted-træner Niels Christiansen fortælle sit syn på kampen:

“Vi spiller en rigtig fin og disciplineret kamp. Vi kommer tidligt foran (spillende træner Niels Christiansen på hovedstød, red.), og den neutrale tilskuer vil sige, at Skals godt kunne have scoret en enkelt i første halvleg, men Mønsted kunne have scoret en 2-3 stykker mere, men sådan gik det ikke.


Niels Christiansen scorede et mål på hovedstød efter indlæg af Kristian Svendsen. Arkivfoto.

Og som kampen skrider frem, bliver vi mere og mere stresset over at få de 3 point. Og det resulterer i, at Skals FF får et hjørne, hvor vi (Morten Hvass Gjørup, red.) uheldigvis får lavet et selvmål i det 85. min. Og jeg må sige, at jeg ikke synes, Skals skaber nok til at få point med hjem. Men lige nu, skal vi kæmpe ekstra hårdt for vores point, og det passer os fint.”

På torsdag skal Mønsted en tur til Rørbæk Stadion for at møde Nørager/Rørbæk, der i weekenden overraskende kun fik 2-2 mod Højslev St.

-hp

Guldsponsorer: