Mønsted og Thy er et dårligt match

For anden gang i træk skulle Mønsted en tur til Thy, og det blev igen en dårlig oplevelse. Sidst de var på de kanter, tabte de 1-7 til Koldby/Hørdum, og søndagens tur til Thisted gik ikke meget bedre, for det endte med en hjemmesejr på 6-2.

Mønsted kom bagud 0-2 i løbet af den første halve time, men det lignede et comeback, da Kristian Svendsen først reducerede og senere udlignede til 2-2, men hjemmeholdet tog en pauseføring på 3-2. I det sidste kvarter scorede Thisted yderligere tre gange og cementerede sejren.


Kristian Svendsen skabte lidt håb med to mål og udligning til 2-2. Arkivfoto

Træner Niels Christiansen har sendt os denne kommentar:

  • Endnu en kamp i Thy hvor vi får ørene i maskinen. Thisted er ikke et særligt godt hold, vi må bare erkende, at vi pt. er dårligere!! Vi taber for mange bolde, og så giver vi for meget plads til modstanderen. Vi har det svært i øjeblikket, og må snart sande, at det lys, som hedder “serie 2”, er ved at brænde ud. Men vi holder hovedet højt og kæmper det bedste, vi har lært.

Mønsted har nu tre hjemmekampe i træk – den første på lørdag mod Hanstholm, som Mønsted slog i den omvendte kamp. Alt håb er ikke ude endnu, men kampen mod Hanstholm SKAL vindes, hvis MIF-erne skal bevare en chance.

-hp

Guldsponsorer: