Mønsted sluttede med endnu en sejr

Pilen har hele efteråret kun peget en vej for Mønsted, og det er op. Lørdag sluttede de sæsonen med en 3-0 sejr ude over Spøttrup Motion, et hold der i den modsatte kamp holdt 0-0 til ind i dommerens tillægstid, hvor et straffespark afgjorde kampen til Mønsteds fordel.

  • Denne gang stod de ikke så kompakt, som sidst vi mødte dem, og det er et ganske udmærket hold, der denne gang kom længere frem og ville spille med. Vi skulle da også bruge et kvarter i hver halvleg, før vi fik spillet til at flyde, fortæller træner Jacob Sørensen til fjendscup.dk.

Han så Spøttrup mest leve på omstillinger, men blev ikke for alvor farlige, og Mønsted-målmand Gustav Jønsson måtte kun hive en enkelt redning frem. Mønsted kom foran 1-0 efter 19. minutter ved Morten Harritz, og det var også stillingen ved pausen. Efter 67 minutter øgede Martin Harritz, og Kasper Henriksen gjorde det til 3-0 efter 77 minutter.

  • Da vi kommer på 2-0 er kampen lukket, og vi har styr på det. Det var en udramatisk kamp, men Spøttrup trak to gule kort, og jeg synes også, at de spillede lidt hårdt. Det blev en fin afslutning mod et OK hold, og nu glæder vi os til foråret i serie 3, slutter Jacob Sørensen.

-hp

Guldsponsorer: