Mønsted storsejrer over Nørremarken

8-0 endte kampen, og det er jo voldsomme cifre. Selv om der ikke var tvivl om Mønsteds sejr, kunne cifrene godt have set anderledes ud. Gæsterne kom faktisk bedst fra start og havde indenfor de første 5 minutter to store chancer for at komme foran, men i stedet blev det 1-0 ved Morten Harritz efter 8 minutter.

  • Den første halve time var ikke godt fra vores side, og Nørremarken var i høj grad med i kampen, men så scorer vi to hurtige mål i slutningen af halvlegen, og det gav den fornødne ro, fortæller Mønsted-træner Jacob Sørensen.

Det var Mads Langhoff-Jensen og Morten Harritz, der sørgede for de to hurtige mål i det 43. og 45. minut. I pausen blev Mønsted-folkene enige om at starte fra 0 og fortsat køre på. Det blev da også til to hurtige mål i det 52. (Morten Harritz) og 54. minut (Kasper Henriksen), og så mistede gæsterne pusten. Frederik Jensen, Magnus Jade Overgaard og Martin Harritz scorede de tre sidste Mønsted-mål i det sidste kvarter.


Martin Harritz (tv) blev dobbelt målscorer og er nu oppe på 13 scoringer på fjendscup.dk’s topscorerliste. Arkivfoto

  • Jeg synes, vil spillede en god kamp. Nørremarken havde deres chancer, og det fortæller vel lidt, at Gustav Jønsson i målet blev dagens Mønsted-spiller. Men en fortjent sejr, slutter Jacob Sørensen.

Kollega Kurt Mogensen fra NUGF har denne kommentar:

  • Ét total kollaps – på dagen og desværre for mange, der stadig holdte Pinse. Deres sejr er der ingen indvendinger imod – føler at resultatet lyver lidt, og at vi var væsentligt bedre med end resultatet antyder. Vi starter ud med at brænde to 100 procent chancer. En dag hvor forsvaret var i gave humør og med fem en vejs spillere, blev det desværre på Mønsteds præmisser. En fuld fortjent Mønsted sejr, der på dagen sparkede størstedelen af chancerne i kassen, modsat vores front, som var mere uskarp end våd avispapir. Vi har for alvor sat os i en vanskelig situation, især efter sidste weekends nederlag. Med fem kampe tilbage er det sidste udkald fredag mod Sparkær som har to kampe færre end os tilbage i turneringen. Gyserkamp på fredag på Metropol park.

-hp

Guldsponsorer: