Mønsted tog første stik i naboopgør

Stoholm og Mønsted åbnede turneringen onsdag aften på Karlsen Arena i Stoholm, og det endte med, at gæsterne fra Mønsted kunne returnere med en smal 2-1 sejr. Det blev ikke nogen seværdig fodboldkamp, måske var det debutnerver, men en rodet kamp var det uden ret mange chancer.

Mønsted var mest på bolden og forsøgte at få bolden spillet rundt, mens Jesper Lindegaard trods markant spillerafgang havde samlet et slagkraftigt hold, der dog mest udmærkede sig ved et kompakt og stabilt forsvar.


Gustav Jønsson hev en flot redning frem i 1. halvleg. Arkivfoto.

Der var som sagt ikke mange chancer i kampen. Stoholm havde den bedste i 1. halvleg, hvor Gustav Jønsson måtte ud i fuld længde for at klare et godt skud fra Nicolaj Christensen. I den anden ende formåede Mønsted ikke for alvor at blive farlige før pausen.

Efter pausen kom målene så. I det 62. minut bragte Nicolaj Christensen hjemmeholdet foran, da han udnyttede en ripost, men kun to minutter senere havde Kasper Henriksen udlignet. Det lignede et slutresultat, men med få minutter igen steg Morten Harritz til vejrs og pandede et flot hovedstød i mål til slutresultatet.

Dommer Jørgen Ø. Laursen nøjedes med et enkelt gult kort til Mønsteds Mads Langhoff-Jensen i en fair spillet kamp. Mønsted-træner Jacob Sørensen var da også en glad mand efter kampen:

  • Det blev en svær kamp på en typisk forårsbane, hvor det var svært at få gang i det hurtige spil. Og så var vi ikke dygtige nok til at åbne Stoholms kompakte forsvar, så derfor blev det lidt primitivt, det vi præsterede. Men de 3 point kom i hus, og det er jeg rigtig glad for, og det var vigtigt, at vi fik udlignet straks efter deres 1-0 mål, vurderede altså Jacob Sørensen.

Mønsted skal allerede 2. påskedag ud i endnu et lokalbrag, når Sparkær kommer på besøg.

-hp

 

Guldsponsorer: