Mogensen frustreret over dommeren

Nørremarken led lørdag et nederlag på 1-4 til Viborg Søndermarken på Liseborg, og for NUGF-træner Kurt Mogensen var dommer Bent Mose årsag til store frustrationer.

  • Jeg er rystet over, at man fra dommerklubbens side sender en dommer ud, som overhovedet ikke havde kvalitet, format og niveau til at dømme et top- og lokalbrag i toppen af serie 3. lyder det indledningsvis fra Mogensen.


Kurt Mogensen og nogle NUGF-ere under Fjends Cup.

Det første 15. min. var Nørremarken virkelig farlige, og i det 7. min. scorede Willson Joseph til 1-0, og i de følgende minutter skulle Mads Stensgård have scoret to mål på to 100 procent chancer.

  • Derefter gik en pinlig svag dommer total bananas med gule kort over for vores. Med 9 mod 11 fik SIK udlignet, og da vi blev fuldtallige igen, blev Willson vist ud for brok uden at sige noget – selv SIK-spillerne rystede på hovedet af situationen, da Willson ikke havde sagt noget som helst. På en dag med 5 gule kort til os og SIK uden. Så skulle det blive op af bakke. Vores rytme blev smadret med den ene håbløse kendelse efter den anden. Det blive ikke dagen med tre point – da energien blev fokuseret på andet end spillet. Vi var bagud 2-1 ved halvleg og 2. halvleg fik vi ikke løftet os op på normal niveau, da vi igen blev ramt af dumme og uforstående gule kort, skriver Kurt Mogensen til fjendscup.dk.

Mogensens frustrationer fortsætter:

  • Mange år siden jeg har været utilfreds med dommerpræstationen. Men ham her havde langt fra niveau til at dømme med på dette niveau. Dommerdækningen til sådan en kamp burde dommerklubben være mere skarpe på. Håber de har fokus fremover, for vores dommere skal også have en god oplevelse ved at komme ud og dømme på det niveau, hvor de hører til 😉
    Vi må kigge indad og holde fokus fremadrettet på spil og ikke på frustrationer – selv når de kommer udefra. Det nederlag gav ekstra spænding i toppen og vi rammer nok alle ind i en gyserafslutning i dette efterår – spændende 😉. To SIK-scoringer sent i 2. halvleg lukkede kampen.

-hp

Guldsponsorer: