Vi nærmer os med hastige skridt årets Fjends Cup, som fløjtes igang på torsdag den 23. juli kl. 18.30.
Og traditionen tro starter opvarmningen med skriverier fra redaktionssekretær Anders L. Jakobsen, som i år blandt andet har manglet sin elskede tennisturnering af skrive om. Det har dog ikke afholdt ham fra at komme med en længere redegørelse om andre emner. Her er første afsnit:
“UHA, UHA – sikke da et forår vi har været i gennem!
Det har i sandhed været et til glemmebogen – i hvert fald hvis jeg skal komme med min uforbeholdne mening – jeg vil endda gå så langt som at citere Dronning Elizabeth d. 2., da hun i 1992 i sin nytårstale til det britiske folk brugte udtrykket annus horribilis. Hvis jeg husker korrekt, skyldtes brugen dengang en del ballade i privatlivet hos dronningens børn – her bruges udtrykket selvsagt i forhold til Corona, der lukkede vores samfund ned onsdag d. 11. marts.
Det er latinsk (eller latin – vi diskuterede meget på Skive Seminarium, om det hedder latinsk eller latin i den sammenhæng) og betyder noget i retning af et rædselsfuldt år. En ulykke kommer sjældent alene, så derfor tøver redaktionssekretæren ikke med at bruge den betegnelse om foråret 2020 – det må godt gå i glemmebogen hurtigst muligt!
Nu begynder det da at lysne – vores samfund er endelig begyndt at røre på sig igen og mange TAK for det, for den tristesse der indfandt sig fra og med d. 11. marts og i en rum tid frem var ikke til at holde ud i længden.
Nu har denne hjemmesides redaktionssekretær aldrig tøvet med at behandle lidt af hvert i denne optakt, som indtil videre heldigvis er gået fri for kinesiske indblandinger og dermed manglende ytringsfrihed. Webmaster har til dato ikke fjernet en sekvens eller et kapitel, så det betyder, at der stadig er ubetinget ytringsfrihed i denne optakt – og TAK for det.
Men der er jo heller ingen grund til at bruge unødig spalteplads på ligegyldigheder, og om Regeringen (og dermed Mette Frederiksen) har været for forsigtige eller for modige, for langsomme eller for hurtige i genåbningen – ja, det er vel et temperamentspørgsmål, og på nuværende tidspunkt kender vi vel ikke svaret på disse spørgsmål, og så skal jeg heller ikke gøre mig til ekspert på området, for dem findes der i hvert fald nok af!
Jeg konstaterer blot, at det er godt, at hjulene er kommet i gang igen, for det var ikke til at holde ud – specielt ikke fra medio marts og til ultimo april. Jeg kan huske, at jeg diskuterede det med en god kammerat, der nød lidt, at hverdagens stress og jag for en stund var kommet lidt i baggrunden. Det kunne jeg sådan set godt give ham ret i – i hvert fald i et par dage – men så var det også slut. For det var jo ALT, der lukkede ned, og det har mennesket som natur ofte tendens til at glemme, når der er gået noget tid, men det var altså trist, da ALT IKKE kørte.
Og jeg glemmer heller ikke de præcise 5 uger, hvor Malte og Linus gik i hjemmeskole – både fruen og redaktionssekretæren var hjemsendt – det var heller ikke en decideret succes, men det er da trods alt noget af det, man den dag i dag kan trække på smilebåndet over.
Nå – ikke mere Corona-skriverier nu – alt blev som sagt aflyst, og det gjaldt også store arrangementer og begivenheder henover sommeren, men på nærmest mytisk og legendarisk vis rejste Fjends Cup sig som Fugl Føniks af asken og overhalede alle andre aflyste ”ting” indenom, så der igen skal spilles fodbold på banerne i Sparkær i uge 30 og 31. Det betyder den 38. udgave af den sejlivede sommerturnering – det er altså GODT GÅET – og dermed får det fodboldhungrende, lokale publikum igen noget at gå op i og overvære!
Og det bliver i sandhed et fodboldmæssigt højdepunkt, for der har ikke været meget at se på indtil videre i kalenderåret 2020. Så bliver det selvsagt spændende, om der stadig er en form for restriktioner, og om det lokale fodboldpublikum ”tør” møde op på de normalt så velbesøgte baner i Sparkær – det må man håbe!
Redaktionssekretæren har ofte fået skyld for at lave en laaaaaaang optakt til den forestående Fjends Cup, og det ene slag på tastaturet efterfølges ofte af det andet i en lind strøm. Det har betydet, at webmaster de senere år ligefrem har opdelt optakten i ”kapitler”, og det sker måske også i år, men undertegnede har helt seriøst besluttet sig for ikke at skrive unødvendigt – det vil jo så altid være en subjektiv vurdering, om det løfte holdesJ
Under alle omstændigheder er der ikke en forårssæson at kigge tilbage på al den stund, at den blev aflyst, og efterårets meritter i 2019 på diverse fodboldbaner er så tilpas langt væk i hukommelsen, at de nok alligevel ikke får indflydelse på denne den 38. udgave af Fjends Cup, men det kan ikke udelukkes, at 2019 alligevel inddrages lidt. Seniorfodbolden er om noget en uforanderlig størrelse, og den ene succesfulde halvsæson kan lynhurtigt blive afløst af den næste, hvor det går skidt. Det tror jeg simpelthen, vi er nødt til at vænne os til – altså at tage halvsæsonerne og i bedste fald et helt kalenderår af gangen, for seniorfodbolden anno 2020 giver ikke mulighed for at planlægge lang tid frem – dertil er det hele simpelthen blevet for ustabilt. Er det her så en kritik af de yngre seniorspillere?? NEJ, det er det ikke, for det vil virke for meget som en halvgammel, småsur mand der bare prøver at tørre den af på de unge. Det er tiden – slet og ret – der er så mange tilbud og muligheder, at det er svært at blive fastholdt, og det gælder både en fritidsmæssig fastholdelse, en geografisk fastholdelse og en fastholdelse af prioriteringer.
Nå – nu må jeg vist hellere få hold i mig selv og lade fodbolden få fokus – i år er der jo heller ikke engang mulighed for at skrive om Wimbledon eller andre lignende begivenheder, og selv klodens største sportsnavn (naturligvis Roger Federer) må finde sig i ikke at få den sædvanlige spalteplads i denne optakt”.
