Nye muligheder for Feldborg/Haderup

Det så lidt sort ud for Feldborg/Haderups oprykningsmuligheder efter det indledende 2-3 nederlag til Snejbjerg, men torsdag aften skete der ting og sager, der gør, at FHIF-erne nu er tilbage i oprykningskampen. Snejbjerg vandt godt nok 2-0 over Fodboldholdet Herning, men er efterfølgende blevet taberdømt, sandsynligvis fordi de har brugt en eller flere ulovlige spillere.

Se stilingen her.

Og Feldborg/Haderup gjorde selv det, de skulle – nemlig at hente en sikker 3-0 sejr i Borbjerg. Her slog topscorer Sebastian Kristensen til med to mål før pausen, og Rene Bjerg Simonsen lukkede med et enkelt efter pausen.

  • Vi havde rimelig styr på kampen, og det blev en sikker sejr. Men Borbjerg var et fysisk stærkt hold, og det var ikke en nem kamp, fortæller træner Benny Simonsen.

-hp

Guldsponsorer: