Nyt trænerteam klar i Løgstrup

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Løgstrup:

“Efter nøje overvejelser har Per Eriksen valgt at stoppe som træner, da tiden desværre ikke længere er til trænergerningen. En kæmpe tak til Per E for den store indsats og det engagement, han har lagt i holdet – og ikke mindst for at være med til at sikre oprykningen. Det sætter vi stor pris på.

Trænerteamet til efteråret er nu på plads – og 1 bliver til 2!

Dudeck og Aaby overtager roret, og vi glæder os helt vildt til opgaven. Sammen vil vi bygge videre på de gode takter og fortsætte den udvikling, holdet har været inde i. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en sæson med både gode præstationer, stærkt sammenhold og masser af gode oplevelser.

Det er heller ingen hemmelighed, at vi gerne vil se endnu flere til træning. Vi har allerede nogle idéer til, hvordan vi kan styrke både fremmødet og fællesskabet omkring holdet. Mere om det senere.

Første opgave bliver Fjends Cup, som starter torsdag den 23. juli.

Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til en fed efterårssæson. Nu bygger vi videre – sammen!”

-hp