Ravnsbjerg/Løgstrup rejste sig i Stoholm

Efter sidste rundes 2-6 nederlag hjemme til Sallingsund, hentede Ravnsbjerg/Løgstrup onsdag aften et enkelt point i Stoholm. Rasmus dudeck har sendt denne kommentar til kampen:

“Det endte med et fair resultat. 1. halvleg sad vi på spillet og kom også foran 1-0 på mål af Anders Dybdal. Det blev også til 2-0 ved et selvmål, og vi burde have scoret til yderlige 3-0, men i stedet scorede de på et hjørnespark, og inden pausen fik de udlignet på en omstilling, hvor vi kogte! Bittert.

2. halvleg kom Stoholm bedre med og havde et lille overtag i spillet. Der var store chancer til begge hold, så det kunne være gået begge veje. Vi fik rejst os igen ovenpå den pinlige indsats mod Sallingsund. Kampens spiller blev vores unge målmand Victor Bonnerup.

Vi har allerede kamp igen i dag fredag, hvor Vridsted kommer på besøg på Seier Park.”

-hp

Guldsponsorer: