Sluttede træningskampe med sejr

Sparkærs serie 3 er godt rustet træningsmæssigt til turneringspræmieren Skærtorsdag mod Ravnsbjerg/Løgstrup. Lørdag sluttede de rød/hvide træningskampene (4) af med en sikker 4-1 sejr i Klejtrup.

Sparkær var ramt af en del afbud, og derfor afprøvede træner Poul Vistisen nogle lidt alternative opstillinger – nogle med mere held end andre. Blandt andet fik både Kasper Møller og Daniel Brøns prøvet at spille bagerste mand i Anders Holms fravær. Men resultatet var der aldrig tvivl om:

  • Vi skulle lige bruge 7-8 minutter til at finde os til rette, men derfra kørte det for os. Jeg var ikke imponeret af Klejtrups niveau, og jeg tror, at de som oprykkere får det svært i serie 3. Og så synes jeg også, at de lige gik til kanten – nogen gange over – rent fysisk, fortæller Poul Vistisen til fjendscup.dk.

Han kunne se Sparkær komme foran efter 7 min. på et mål, han tilskriver Oliver Andersen/et selvmål. Daniel Brøns scorede til 2-0 efter en halv time, og det var stillingen ved pausen.

I 2. halvleg øgede Oliver Andersen til 3-0 i det 60. min, Klejtrup reducerede efter 66 minutter, inden Michael Hansen sluttede til 4-1 i det 83. minut.

-hp

 

Guldsponsorer: