Sparkær smed sejren i de sidste minutter

I pulje 1 måtte værterne se en 2-1 føring mod Borup 4 minutter før tid blive ændret til et 2-3 nederlag, der blev afgjort på et straffespark, som kun dommeren kunne se. Selv Borup-spillerne var overraskede, men Frederik Hvid scorede sikkert. Dermed er Sparkær under maksimalt pres inden lørdagens kamp mod Skals, som ikke må tabes, hvis håbet om slutspil skal holdes i live.


Frederik Holm (nr. 6) kikker højt efter bolden. I midten Nicolaj Andersen, th. Daniel Brøns og bagerst Mads Trærup Johansen.

Kampen var i øvrigt meget jævnbyrdig med chancer til begge sider. Borup kom foran 1-0 ved Magnus Dahl før pausen, men Sparkær-debutant Mads Trærup Johansen fik vendt op og ned på det med to mål efter pausen. Sparkær-træner Poul Vistisen var da også godt træt af afslutningen på kampen:

  • En lige kamp, hvor begge hold har deres perioder. Vi spiller en fornuftig kamp og skaber de chancer, der skal til. Bittert at kampen bliver afgjort på en kæmpe dommerfejl. Jeg tror, at de fleste, der så kampen forventede et frispark til anders Holm, men i stedet dømte han straffespark til Borup. Vi må op på hesten igen mod Skals. En super debut af Mads Johansen med 2 mål.

Borup-træner Niels Klausen havde denne kommentar:

  • Vi starter kampen godt, holder bolden i egne kæder og kommer fortjent foran efter et godt og hurtigt opspil. Sparkær får mere overtag efter pausen, hvor de med fysik og lange bolde får scoret to mål. Derefter falder de længere tilbage og prøver at forsvare kampen hjem, men vi får et straffespark til sidst, som Frederik Hvid scorer på.

Guldsponsorer: