Sparkær var chanceløs på Liseborg

Selv om KK07 med et uafgjort resultat mod Hobro havde sikret Søndermarken oprykning til serie 2 inden kampen mod Sparkær lørdag kl. 16.00, slappede hjemmeholdet ikke af. Tværtimod sad de på kampen stort set fra start til slut, og det endte med en klar 4-0 sejr efter 1-0 ved pausen.

  • Selv om Søndermarken styrede kampen, spillede vi en OK 1. halvleg, hvor vi også kom til nogle omstillinger og gode gennembrud uden dog at ramme plet. Efter pausen stod der Søndermarken på det hele og de satte os under belejring hele halvlegen, fortæller Poul Vistisen til fjendscup.dk.


Anders Holm var igen stærkt spillende i forsvaret og fik stemmerne tæt fulgt af Bjarne Have. Arkivfoto.

Efter 54. minutter blev det 2-0 på et straffespark begået af målmand Bjarne Have, og da Daniels Brøns kort efter udgik med en fiberskade, var det op ad bakke for Sparkær. To mål i det 70. og 73. minut lukkede helt kampen, og resten var overlevelse for gæsterne.

  • Vi var overmatchet, men jeg er meget tilfreds med, at ingen slog op i banen, og at indstillingen var i orden. Nu handler det om at få sluttet godt af mod KK07 på lørdag, for der vil vi meget gerne have revanche for vores dårlige indsats i Kølvrå. Det kan blive svært uden både Kasper Møller og Daniels Brøns, der er ude for resten af sæsonen, men vi skal nok samle et slagkraftigt hold, lover Poul Vistisen.

Årets sidste kamp spilles på Sparkær Stadion på lørdag kl. 13.30.

-hp

Guldsponsorer: