“Tak fordi du kom”

Med baggrund en række uheldige sager, hvor breddedommere er blevet “svinet til” af spillere, valgte Mønsted IF lørdag den 26. september 2020 at sige “Tak fordi du kom” til dommerne i to seniorkampe. Vi har modtaget følgende fra Mønsted IF:

“I Mønsted IF Fodbold siger vi “Tak for du kom”, og i de næste tre kampe på Børge Siwert Park sætte dommeren i fokus.

I ugens løb har vi hørt flere historier om breddedommere, der bliver svinet og overfuset, når de dømmer kampene ude i klubberne fra spillere, ledere og tilskuere, Senest en 18 årig kvindelig dommer i Sønderjylland, der i kampen blandt andet fik prædikatet “ fucking luder”. Det er simpelthen ikke i orden, og noget  vi som fodboldklub tager skarp afstand fra.

Vi skal som breddeklub være mere end taknemmelig for, at der uge efter uge er dommere, der vil fordele sol og vind lige. Det vil være utrolig surt at træne to gange i ugen, og så bliver weekendens kamp aflyst pga. manglende dommer.

Vi vil derfor med denne lille erkendtlighed (3 Grubeøl, red.) sige “Tak fordi du kom”

Hør Frank Mikkelsens tale til Ole Johnson inden serie 4 kampen mellem Mønsted og Vinderup

-hp

Guldsponsorer: