Team Tangen drillede igen Feldborg/Haderup

Team Tangen – Harboøre/Thyborøn – har nu for anden gang i efteråret taget point fra topholdet Feldborg/Haderup. I første runde blev det til et 1-2 nederlag hjemme, og lørdag endte kampen i Thyborøn 2-2. Det ændrer dog ikke ved, at FHIF-erne slutter på førstepladsen med 31 point, for forfølgerne fra Holstebro har sandsynligvis spillet færdig, da deres kamp var programsat til mandag og dermed udsat.

De gule fik ellers en fin start på kampen og kom foran allerede i det 4. minut ved Joakim Henriksen, og det blev 2-0 efter en halv time ved Jens Lago Henriksen. Herefter havde FHIF godt styr på kampen og havde chancer for yderligere scoringer. De kom ikke, så i stedet fik hjemmeholdet reduceret kort før pausen.

Efter pausen fik Feldborg/Haderup modvind på en tung bane, men det blev dog en jævnbyrdig halvleg, hvor Team Tangen fik udlignet med 5 min. igen på en tilfældig chance.

  • Det var måske fair nok, men vi havde vores muligheder. Jeg er under alle omstændigheder vældig tilfreds med vores efterår, hvor vi desværre ikke fik den ønskede finale mod Holstebro næste weekend, fortæller træner Benny Simonsen til fjendscup.dk.

Han var afsted uden sønnen Rene Bjerg Simonsen, der fredag blev far for første gang til en lille datter: TILLYKKE til Rene herfra!

-hp

Guldsponsorer: