Topscorerduel i Sparkær fredag

I morgen fredag kommer topholdet fra Ørslevkloster på besøg på Sparkær Stadion til kamp om vigtige point for begge hold. ØK har hele foråret ligget suverænt i top og kun sat et enkelt point til. Men Viborg Søndermarken kan stadig nå dem, hvis der bliver slinger i valsen, og Sparkær skal gerne have flere point på kontoen for at undgå nedspilskampe.


Men i kampen er der også en kamp om Skive Folkeblads topscorerpris i foråret 2021. Her mødes de p.t. to øverste på avisens topscorerliste – ØK’s Rune Skovgård (tv) og Sparkærs Kasper Møller – i en direkte duel.

Begge har scoret 15 mål, men mens Rune Skovgård mangler 3 kampe, så har Kasper Møller kun 2 kampe tilbage. Kampen spilles kl. 19.00

-hp

Guldsponsorer: