Uafgjort for lidt for Sparkær

Dagen efter, at Poul Vistisen forlængede med Sparkær for året 2021, kunne han se førsteholdet spille 1-1 mod Eastside Viborg i 2020 Cup. Og det var iflg. træneren for lidt i forhold til spil og chancer kampen igennem.

Især i 1. halvleg styrede Sparkær det hele og skabte så mange oplagte muligheder, at kampen burde være lukket ved pausen – blandt andet havde anfører Oliver Andersen skud på både stolpe og overligger. Det blev dog til en pauseføring på 1-0, da Kasper Møller scorede efter 12 minutter.

Gæsterne fra Viborg kom mere med efter pausen, og de udlignede efter 57. minutter på et godt skud, men også i denne halvleg havde Sparkær to store muligheder, der burde være omsat i mål.

  • Vi spillede 75 gode minutter, og der var meget positivt at tage med fra kampen. Dog skal vi altså score nogle flere mål på de mange chancer, vi spiller os til. I flere tilfælde søgte spillerne de forkerte løsninger, mens det i andre var rent uheld, fortæller Poul Vistisen til fjendscup.dk

Næste fredag spiller Sparkær den sidste kamp inden sommerpausen, og det er også hjemme mod Viborg Sdrm. kl. 19.00.

-hp

Guldsponsorer: