Efter et par resultatmæssigt sløje første to kampe, kom Sparkær lørdag på vinderkurs med en 2-1 sejr ude mod Tjele Vest Sport – et hold de stribede havde spillet 3-3 mod i en træningskamp. Et opløftende resultat i en kamp uden topscorer Kasper Møller og Noah Hvass, der begge var forhindret.
Debutantmål af Casper Arvesen. Arkivfoto.
Til gengæld var to af Sparkærs nye spillere – Casper Arvesen og Mikkel Riis – klar til turneringsdebut efter et par skader, Arvesen endda som målscorer efter 17 minutter. Et par spillere yderlige er på vej tilbage efter skader, og så begynder det at ligne den bredde trup, som træner Kurt Mogensen mener skal spille med i toppen.
Daniel Brøns var tilbage i rollen som anfører, og som så mange gange for var det ham, der viste vejen, da det hele skulle afgøres. Det skete med et flot solomål i det 88. minut, kort efter at TVS havde udlignet Sparkærs 1-0 føring. Dermed fik Sparkær vendt skuden, og ser nu ud til at være på rette kurs.
Daniel Brøns sparkede sejrsmålet ind kort før tid. Arkivfoto.
-hp