Nyheder


Nyhedsredaktion: H.P.Johansen (ansvarsh.) og Anders L. Jakobsen
______________________ _________________________________________________________________
06.04.2004: Alle 8 hold  klar til ny Fjends Cup 
07.12.2003: Fjends Cup holdenes JBU-puljer 2004
19.10.2003: Stoholm må ned
19.10.2003: Vridsted og Løgstrup rykker op
18.10.2003: Ravnsbjerg reddet på stregen
03.08.2003. fjendscup.dk`s konkurrence afgjort
03.08.2003: Mønsted vinder Fair Play
03.08.2003: Den ældste kampens spiller
03.08.2003: Stoholm tog 3. pladsen
03.08.2003: Ravnsbjerg forsvarede titlen
01.08.2003: Afbud fra Viborg FF
01.08.2003: Sparkær nr. 5/Mønsted nr. 7
01.08.2003: Mønsted med vinderchance
01.08.2003: Møllers fantastiske comeback
01.08.2003: Trængsel på topscorerlisten
01.08.2003: Dramatisk semifinale
31.07.2003: Silver Goal i aften?
30.07.2003: Klar til semifinaler
30.07.2003: Tips 12: Spændingen udløst
29.07.2003: Stoholm på vej mod titlen
29.07.2003: Nordfjends mod Sydfjends
29.07.2003: Tipstjenesten korrigerer
28.07.2003: Alle 8 holde kan gå videre
28.07.2003: Stadig chance for en enkelt 12-er
27.07.2003: Masser af mål i anden runde
25.07.2003: Bud på morgendagens kampe
25.07.2003: 12-eren lever endnu
24.07.2003: Spillerne forstod Fair Play
24.07.2003: God start trods lyn, torden og regn
23.07.2003: Turneringens højest rangerede hold
23.07.2003: Optakt v/Anders L. Jakobsen
23.07.2003: Hansen fit for fight
22.07.2003: Tvivl om Peter Hansen
21.07.2003: Trænertips på plads
20.07.2003: Tips 12 prognose
16.07.2003: Andersen - optimist eller realist?
15.07.2003: SIDSTE - Ny træner i Stoholm
11.07.2003: Cantona: -De tager fejl..
08.07.2003: Tips 12 og Konkurrence er nu klar
07.07.2003: Superoptimisten Monberg
03.07.2003: Stoholm og Ravnsbjerg i finalen
24.06.2003: Viborg åbner i Ikast
22.06.2003: danskfodbold.dk
15.06.2003: Mønsted hårdt ramt af skader
08.06.2003: Fokus på Fair Play i Fjends Cup
06.06.2003: Programmet for Fjends Cup 2003 er klar
12.04.2003: Klubberne har meldt til
23.03.2003: Invitationer til Fjends Cup 2003 sendt
26.01.2003: Monberg træner i Karup
27.12.2002: Fjends Cup 2003
______________________ _____________________________________________________________________
06.04.2004: Alle 8 hold klar til ny Fjends Cup
Sparkær IF er klar til en ny Fjends Cup på Sparkær Stadion - den 22. i rækken siden starten i 1983. Alle 8 hold fra sidste års turnering har meldt deres ankomst, og det er:

Ravnsbjerg (ser. 3) og forsvarende mestre
Vridsted (ser. 3) og nr. 2 i 2003
Stoholm (ser. 3) og nr. 3 i 2003
Feldborg/Haderup (ser. 4) og nr. 4 i 2003
Sparkær (ser. 4) og nr. 5 i 2003
Løgstrup (ser. 3) og nr. 6 i 2003
Mønsted (ser. 4) og nr. 7 i 2003
K.K.I.K (ser. 4) og nr. 8 i 2003

Turneringen afvikles som altid i slutningen af juli og starten af august med finalekampe i weekenden før starten på JBU-turneringen. Der spilles på følgende datoer:

Torsdag 29. juli:  Indledende kampe
Lørdag 31. juli: Indledende kampe
Tirsdag 3. august: Indledende kampe
Torsdag 5. august:  Semifinaler
Fredag 6. august:  Placeringskampe
Lørdag 7. august: Finalekampe

I forhold til tidligere år, er det en sen afvikling med finale den 7. august, men det skyldes, at JBU`s efterårsturnering i år først starter i weekenden 14.-15. august. Det skulle så til gengæld betyde, at holdene i år ikke bliver så "ferieramte", som det tidligere er set i de første kampe.

hp
Tilbage
 

______________________ _____________________________________________________________________
07.12.2003: Fjends Cup holdenes JBU-puljer 2004
Michael "Cantona" Hansen fik i år spillet Løgstrup op på serie 3-niveau næste år, og han kan bl.a. se frem til at møde den tidligere Sparkær-træner Torben Andersens nye hold Ravnsbjerg. Se alle Fjends Cup holdenes nye JBU-puljer her:
______________________ _____________________________________________________________________
19.10.2003: Stoholm må ned

Stoholm IF - her foreviget under Fjends Cup 2003 - må skuffende rykke ned fra serie 2. Det blev en kendsgerning, da FLUIF hjemme slog Borbjerg med hele 7-0. Så hjalp det ikke, at SIF-erne tog til Skive og vandt med overraskende 6-0.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
19.10.2003: Vridsted og Løgstrup rykker op
Vridsteds træner Jan Breiner (tv.) kunne søndag endelig fejre oprykningen til serie 3 efter kun en enkelt sæson i serie 4. Som ventet mødte Måbjerg ikke op, og det betød en sikker 3-0 sejr til Vridsted.

Eneste konkurrent var Mønsted, som forpassede chancen for 14 dage siden ved at spille 0-0 i Vridsted. MIF-erne var dog heller ikke i stand til selv at løse opgaven på sidste spilledag, da de tabte 0-1 i Feldborg - en gentagelse af foråret kamp i Mønsted.

Også Løgstrups træner Michael "Cantona" Hansen kunne glæde sig over sit holds avancement til serie 3. Hansen, der i sommers satsede på at vinde Fjends Cup, men måtte nøjes med en 6. plads, er nok mere tilfreds med denne trumf.

Løgstrup ordnede selv paragrafferne i årets sidste kamp med en sikker 4-0 sejr hjemme over Onsild.

Fjends Cup redaktionen siger tillykke til begge oprykkere og på gensyn til Fjends Cup i sommeren 2004.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
18.10.2003: Ravnsbjerg reddet på stregen

Fjends Cup vinderne fra Ravnsbjerg har ikke haft noget prangende efterår. Nedrykkerne fra serie 2 har kæmpet hårdt for at stoppe nedturen videre til serie 4. Det lykkedes lige akkurat i sidste spillerunde, hvor de grønne hjemme spillede 2-2 mod Højslev St.

Det var dog i sig selv ikke nok, og der var betænkelige miner at spore i klubhuset i Ravnstrup, mens der blev telefoneret til Viborg og Snejbjerg. I Viborg kunne Sdr. rinde/Vinkel med en sejr passere Ravnsbjerg, og i Snejbjerg kunne hjemmeholdet ligeledes med en sejr over Vildbjerg komme forbi Ravnsbjerg. Begge kampe endte dog uafgjort, og det kan RIF-erne være glade for.

Det var også Sparkær-træner Torben Andersen, der var på plads i Ravnstrup for at følge sit kommende hold. - Ravnsbjerg førte sikkert 2-0 ved pausen, men det så ud som om, de ikke kunne stå distancen en hel kamp. Det må vi have noget gjort ved til næste år, fortæller en tilfreds kommende serie 3-træner.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.08.2003:  fjendscup.dk`s konkurrence afgjort

Afgørelsen på fjendscup.dk`s konkurrence er nu klar. Over 50 har deltaget, og ud af dem har vi de 6 vindere. Kun en af vinderne blev fundet uden lodtrækning, og det var på spørgsmål nr. 4 om tilskuertal. Her er de rigtige svar og de heldige vindere.

Spørgsmål nr. 1: Hvem vinder Fjends Cup 2003? – Svar: Ravnsbjerg I.F.

Det var der 7, der havde spået, mens hele 23 havde troet på Stoholm. Løgstrup og Mønsted var også tippet godt. Blandt de 7 blev Mads Lyng, Viborg den heldige.

Spørgsmål nr. 2: Hvem vinder Fair Play pokalen i Fjends Cup 2003? - Svar: Mønsted IF.

10 havde holdt på Mønsted, mens 11 troede på Stoholm, der dog endte på en delt næstsidsteplads i Fair Play konkurrencen Lodtrækningsheldet havde Christian Steffensen, Mønsted.

Spørgsmål nr. 3: Hvem bliver topscorer? – Svar: Rune Nørgaard, Ravnsbjerg.

Årets topscorer Rune Nørgaard gentog bedriften og var da også i år et godt bud blandt konkurrencedeltagerne. I år havde 9 sat deres lid til  Ravnsbjerg-angriberen, men makker Kenneth Bundgaard var lige efter med 7 bud. Jacob Laursen fra Løgstrup blev trukket ud som vinder.

Spørgsmål nr. 4: Hvor mange tilskuere overværer Fjends Cup 2003? - Svar: 811.

811 er det officielle registrerede tal over betalende tilskuere, og det er færre end sidste års 947. Her var der ingen tvivl, idet Sparkær IF`s formand Niels Kr. Jeppesen havde gættet på 812. To andre - Steen Bach fra Stoholm og Jacob Laursen var tæt på med bud på 805 tilskuere. 

Spørgsmål nr. 5: Hvilket hold scorer flest mål? - Svar: Stoholm IF.

Stoholm nåede ikke finalen, trods 23 mål i turneringen. Hele 29 havde da også tippet SIF som mest scorende, og blandt dem blev Kenneth Davidsen, Sparkær den heldige i lodtrækningen.

Spørgsmål nr. 6: Hvor mange mål scores i finalen (ordinær)? – Svar: 4.

11 havde forudset denne målscoring i finalen, og Johnny Svendsen fra Stoholm vandt lodtrækningen.

Vinderne vil snarest få tilsendt et bevis, der kan ombyttes til 2 billetter til  Viborg FF`s hjemmekamp mod Brøndby den 17. august.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.08.2003: Mønsted vinder Fair Play
Mønsted IF fik trods alt et trofæ med hjem fra Fjends Cup 2003. De finalevante MIF-ere måtte i turneringen nøjes med en 7. plads, men til gengæld tog de uden problemer titlen som det mest fair spillende hold. En helt "ren straffeattest" blev det til, og det er flot. Ved præmieoverrækkelsen efter finalen modtog Mønsted-anfører Rasmus Jønsson beviset i form af en pokal og et DBU Fair Play flag, der nu må veje over Mønsted Stadion resten af sæsonen.
a
Det nye tiltag med fokus Fair Play fik nu ikke just nogen positiv virkning i selve kampene, målt på gule og røde kort - tværtimod. I 2002-udgaven registreredes 1 rødt og 9 gule kort, men det blev i år ændret til 3 røde og 14 gule, ikke lige den udvikling, der var tænkt på med mere fokus på fair play. Trods kortene er det generelle indtryk dog, at der ingen måde har været en hårdt spillet turnering.

Til gengæld blev initiativet med, at holdene hilser på hinanden før kampen fint modtaget, og efter en lidt famlende start, fandt spillerne hurtigt ud af, at det slet ikke er så svært. Herover er det Stoholm og Feldborg/Haderup, der hilser pænt inden lørdagens kamp om 3. pladsen.

Det er så op til holdene at følge op på denne gode tradition i de ordinære kampe i JBU-turneringen i efteråret og dermed leve op til DBU`s opfordring om" God kamp", der blev sendt til alle landets klubber i foråret.

Se i øvrigt den endelig slutstilling i Fair Play her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.08.2003: Den ældste kampens spiller
Ejvind Trankjær, Vridsted var med sine 43 år på bagen finalens ældste spiller. Det var nu ikke til at se, og han blev da også kåret til kampens spiller og herfor belønnet med en VFF-spillertrøje og to billetter til Viborgs kamp mod Brøndby den 17. august på Viborg Stadion.

Sparkær-træner Torben Andersen stod i fravær af superligaspillere fra VFF for udvælgelsen, og han begrundede bl.a. sit valg således:

- Jeg synes, du ydede en imponerende indsats gennem hele kampen, både som slidstærk oprydder på midtbanen, men også i det konstruktive og chanceskabende spil fremad banen. Jeg talte vel kun to fejlafleveringer, og du var hele tiden med til at holde Vridsteds spil i gang. Og indsatsen bliver ikke mindre af din alder - det kunne mange yngre lære meget af, sluttede  Andersen.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.08.2003: Stoholm tog 3. pladsen

Stoholm-lejren var kommet sig over skuffelsen over semifinalenederlaget torsdag og rejste sig igen med at snuppe 3. pladsen med en 3-1 sejr over "favoritdræberne" fra Feldborg/Haderup. Trods et par gule kort i 2. halvleg blev også denne kamp en fredelig affære. Stoholm førte 3-0, inden Chr. Sørensen pyntede på resultatet mod slutningen.

Stoholm måtte dog yde noget for sejren, for Feldborg/Haderup var som altid godt kæmpende og spillede en udmærket kamp. Spillende træner Ove Hansen bragte Stoholm på 1-0 i 1. halvleg, men det var de to Stoholm-mål efter pausen, der fik klapsalverne i gang. Først tæmmede Ivan Nielsen flot et indlæg med brystet og firsttimede bolden i mål. Dernæst ville Simon Jensen lige sætte tingene på plads, da han vendte tilbage efter sin 10 min. udvisning. Med et smukt skud fra distancen skruede han bolden op i målhjørnet uden chance for Jimmy Bertelsen i Feldborg-målet.

Selv om Stoholm havde stilet højere, var 3. pladsen dog klar fremgang i forhold til 2002`s 7. plads. Så mon ikke de stiler højt igen i 2004 og udfordrer de nu dobbelte mestre fra Ravnsbjerg? 

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.08.2003: Ravnsbjerg forsvarede titlen

Ravnsbjerg forsvarede lørdag eftermiddag titlen som Fjends Cup mestre med en sejr på 3-1 over Vridsted. Der var tale om en lige kamp, som først tippede over til Ravnsbjergs fordel, da Lars Rosgaard et kvarter før tid scorede til 3-1. Da Vridsted tilmed fem min. senere fik Dann Karlsen udvist for resten af kampen efter det andet gule kort, var det op ad bakke for de hvid/røde fra Vestfjends.

De havde dog i kampen haft deres gode muligheder, og havde eksempelvis Rene Nielsen og Michael Thomsen vist bare lidt skarphed, kunne det let være gået anderledes. Der skal dog ikke pilles ved Ravnsbjergs sejr - den var i orden. Det var dog tydeligt, at finalekampen ikke blev så medrivende som semifinalen mod Stoholm i torsdags. Den kamp vil gå over i Fjends Cup historien, som en af de bedre, og der hørtes da også flere bemærkninger på Sparkær Stadion om, at det havde været "den moralske finale".

Men Vridsted havde som sagt stor ære af kampen, og har spillet en flot turnering. Det blev da også et trin op ad stigen, idet holdet blev nr. 3 i 2002. Så - næste år Vridsted! 

Trods finalenederlaget fejlede stemningen ikke noget i Vridsteds omklædningsrum efter kampen. Her slukker målscorer Hans Henrik Frederiksen tørsten, men kampens spiller Ejvind Trankjær ved siden af har det store smil på.

Turnerings topscorer Rune Nørgaard åbnede scoringen allerede efter 5 min. på et straffespark. Hans Henrik Frederiksen holdt liv i Vridsteds sejrsdrømme med en udligning efter 20 min. 5 min før pausen kunne Kenneth Bundgaard dog heade Ravnsbjerg til pauseføring 2-1, da han fik alt for meget plads i Vridsted-forsvaret. Vridsted jagtede udligningen i 2. halvleg, men Lars Rosgaard slukkede som nævnt lyset et kvarter før tid.

Trods rødt kort til Dann Karlsen efter to kluntede frispark var finalen en fredelig affære, godt ledet af dommer Morten Nielsen, til daglig serie 2 dommer med Klaudi Sigaard og Jørgen Melhedegaard på linierne.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
01.08.2003: Afbud fra Viborg FF
De seneste 2 års indslag med 2 superligaspillere på Sparkær Stadion til kåring af finalens spiller bliver desværre ikke til noget i år. VFF har i ugens løb måtte melde afbud, men det skal nu ikke forhindre, at vi ikke kårer kampens spiller. Heldigvis er der kompetente folk i klubben, der kan klare den opgave. Og da Torben Andersens forventninger om en kamp lørdag ikke blev indfriet, kan han jo passende sættes på opgaven.

Og netop TA er om nogen Viborg-fan og har gennem mange år fulgt VFF især på Viborg Stadion, så lidt VFF-snit bliver der da over det. Han skal finde spilleren, der bliver præmieret med en VFF-spillertrøje samt 2 billetter til VFF-Brøndby 17. august i Viborg.

Andersen ses her sammen med John Faxe Jensen under et trænerseminar i Brøndby i starten af april, så han skulle have både den teoretiske og praktiske baggrund for at klare opgaven. Vi overlader trygt udvælgelsen til Sparkær-træneren.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
01.08.2003: Sparkær nr. 5/Mønsted nr. 7
Fredag aften blev mere rolig end torsdagens spændende semifinaler. De var de sekundære placeringer, der blev spillet om, og i hver fald kampen om 5. pladsen, som Sparkær fortjent vandt med 2-1 over Løgstrup var en udmærket kamp, set fra Sparkærs side.

- En flot afslutning på en god turnering med undtagelse af kampen mod Stoholm. Vi har chancer til en større sejr, men har stadig problemer med at omsætte chancer i mål, fortæller en tilfreds Sparkær-træner Torben Andersen.

Han så Kasper Tougaard og Bo Pedersen bringe Sparkær i front midt i 2. halvleg, mens Løgstrup reducerede med knap 10 min. igen ved Søren Jensen.

Løgsturp-træner Michael "Cantona" Hansen kalder kampen en rigtig sommer, sommer, sommer kamp, hvor det det positive - set fra LGIF-lejren - må være, at mand undgik skader. Hansen havde inden starten større forventninger til sit holds muligheder, men det skal medgives, at han har manglet hele sin midtbane i de to seneste kampe, og det har været for stort et afsavn. Han roser dog de øvrige spillere for en god gang organiseret fodbold.

"Cantona" har afslutningsvis store roser til turneringen, og vi skulle da være skarn, hvis ikke vi vil gengive dem.

Fjends Cup 2003 får disse ord med på vejen:

- En stor tak til organisationen bag Fjends Cup, hvor kampprogram, baneforhold, dommere og kolde øl var helt i særklasse. Kampreportage og mediedækning over internet var helt suverænt, hvor både Skive Folkeblad og Viborg Folkeblad kunne lære meget. Tak for i år og held og lykke til samtlige hold i efteråret.

Selv tak Michael Hansen!

Aftenens anden kamp om 7. pladsen udviklede sig i 2. halvleg til en lidt pinlig affære for K.K.I.K, der endte med at indkassere et nederlag på 0-10 til Mønsted, som hermed fik nogen oprejsning for den - iflg. dem selv - skuffende turnering. Ved pausen førte MIF-erne "kun" 3-0, men Karup-holdet takke deres målmand for, at det ikke var 8-0. 

I anden halvleg gik K.K.I.K i opløsning - så meget at spillende træner Jesper Monberg snakkede sig til et rødt kort ved stillingen 9-0. Peter Hansen var på vej mod en topscorerplacering, men nøjedes med 4 mål. Se øvrige under kampfakta.

Mønsted-træner Benny Simonsen var selvsagt tilfreds med indsatsen. - Jeg er glad for vores fight hele kampen og at vi slutter ordentligt af i Fjends Cup. Sidste år nåede vi finalen, men fik så kun 1 point i de første fire kampe. Nu håber jeg, det bliver omvendt i år, så vi kommer godt af sted i efterårsturneringen, slutter Simonsen.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
01.08.2003: Mønsted med vinderchance
Niels Christiansen (t.v.) og Michael Skovgaard kan trods en hidtil meget skuffende Mønsted-indsats i Fjends Cup 2003 sammen med holdkammerater i aften sikre klubben et trofæ.

Det sker, hvis MIF-erne fastholder den rene sti og undgår gule eller røde kort i aftenens kamp mod K.K.I.K. Så er Mønsted nemlig vinder af Fair Play konkurrencen, idet holdet som det eneste indtil nu ikke har indkasseret strafpoint.

Mon ikke de trods alt gerne vil bringe noget metal med hjem til Mønsted, når det nu ikke kunne blive "den rigtige" pokal!

Se Fair Play stillingen her.                          hp

______________________ _____________________________________________________________________
01.08.2003: Møllers fantastiske comeback
Dennis Møller fra Ravnsbjerg fik torsdag aften et fantastisk comeback i Fjends Cup. Netop i sidste års semifinale blev Møller alvorligt skadet med en sprængt acillessene, som ødelagde resten af 2002-sæsonen. Han har i foråret tilmed døjet med knæproblemer og har ikke spillet meget, men er så småt kommet i gang her i Fjends Cup. 

At han lige skulle slå til med to mål i kampen mod Stoholm var en fjer i hatten for Ravnsbjerg-spilleren, der ikke får så meget spilletid. - Men hvad gør det, når jeg blot scorer mål, når jeg er på banen, konstaterer Møller.                  hp

______________________ _____________________________________________________________________
01.08.2003: Trængsel på topscorerlisten

Der er trængsel i toppen af topscorerlisten i årets Fjends Cup. Herover de to, der har lagt sig helt i front med hver 5 scoringer. T.v. Stoholms Lasse Hagedorn, der lagde ud med 3 mål mod K.K.I.K og har fulgt op med et mod både Sparkær og Ravnsbjerg. I kampen mod Ravnsbjerg endda som indskiftningsspiller, men mon ikke Lasse er med i startopstillingen om 3. pladsen i Michael Vestergårds fravær?

Ellers vil det være ulige konkurrence mod en Rune Nørgaard i målmæssig topform trods en mindre ankelskade, der driller Ravnsbjerg-spilleren. De to følges dog tæt af 3 spillere, der også skal i kamp igen lørdag. Allan Larsen, FHIF, Kenneth Bundgaard, Ravnsbjerg og Michael Thomsen, Vridsted har alle nettet 4 gange. Måske bliver det en helt anden, for kommer der gang i målscoringen i fredagens placeringskampe, er der også her seriøse bud på en topplacering.

Se topscorerlisten her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
31.07.2003: Dramatisk semifinale
Aftenens to semifinaler blev begge særdeles underholdende med masser af mål. Vridsted slog Feldborg/Haderup med 5-4 og kampen mellem Stoholm og Ravnsbjerg, der endte med en 6-4 sejr til de forsvarende mestre fra Ravnsbjerg efter 0-2 ved pausen blev tillige dramatisk med direkte rødt kort til Stoholms Michael Vestergaard i omkampen.

Der var masser af tilskuere på Sparkær Stadion torsdag aften. Langt de fleste fulgte det spændende og dramatiske opgør mellem Ravnsbjerg og Stoholm

Vridsted-Feldborg/Haderup:

Kampen mellem de to serie 4 mandskaber blev mere spændende, end det så ud til efter de første 10 min., for da førte Vridsted 2-0. Allerede inden den anden kamp var fløjtet i gang havde Morten Olesen udnyttet et slemt kiks af målmand Jimmy Bertelsen og bragt VIF på 1-0, og da Peter Binderup i det 8. min øgede til 2-0, lignede det en finaleplads.

Men "de gule" kom igen og reducerede ved Chr. Sørensen. Vridsted lagde dog igen afstand med to hurtigscoringer inden for et min. af Michael Thomsen og førte komfortabelt med 4-1 ved pausen. Den føring smuldrede stille og roligt i 2. halvleg, og der blev højspænding i det sidste kvarter med stillingen 4-4. Der skulle et nyt målmandsdrop af Jimmy Bertelsen til at afgøre kampen, da han 5 min. før tid lod et indlæg helt ude fra sidelinien passerer hen over sig og ind i målet. Jan Jensen lagde den præcise bold i nettet til stor jubel for Vridsted-lejren.

Vridsteds spillende træner Jan Breiner (t.v.) oplevede en rigtig god kamp og var fuldt ud tilfreds med indsatsen. - Stor ros til alle mine spillere,  men jeg synes nok 5-4 måske lige var spændende nok, lyder det fra Vridsted-træneren, der nu glæder sig til finalen lørdag.

Han fulgte da også sammen med resten af truppen interesseret den spændende afslutning mellem Stoholm og Ravnsbjerg. Han havde Stoholm som ønskemodstanderen, men det ønske fik han altså ikke opfyldt.

Ole Refsgaard, FHIF-træner er mand af få ord, når der skal skrives kamprapport. Han så for fjerde gang "en god kamp" og erkendte Vridsted-sejren som OK. - Men vi tager 3. pladsen på lørdag, bemærkede han til slut.

Stoholm-Ravnsbjerg:

Denne kamp havde alt, hvad der skal til, for at gøre en fodboldkamp seværdig. Når der i overskriften skrives dramatisk, tænkes på kampens intensitet og hele forløb. Der var nemlig ikke tale om nogen hårdt spillet kamp. Tværtimod så de mange tilskuere en velspillet og afvekslende kamp med det ene mål flottere end det andet. Om det var Rune Nørgaards udligning til 2-2 eller Dennis Møllers til 5-4 skal vi lade være usagt, men begge to var perler af langskud oppe i målhjørnet.

Stoholm havde sat næsen op efter finalepladsen, og de havde da også godt styr på kampen med en pauseføring på 2-0. Ravnsbjerg var dog hele tiden inde i kampen og havde deres tilbud. Efter pausen startede løjerne så, først med Ravnsbjergs udligning i løbet af de første 10 min. Stoholm kom stærkt igen og lignede  en vinder, da Lasse Hagedorn 10 min. før tid headede Michael Vestergaards fine indlæg i mål til 4-2. 

Ole Dahls tropper ville det dog anderledes og gav aldrig op. Rune Nørgaard slog til igen, og da Henrik Lynggaard i dommerens overtid udlignede til 4-4, var det dømt omkamp med "Silver Goal". For Ravnsbjerg blev det nu mere guld end sølv, da først Dennis Møller og sidst Kenneth Bundgaard sænkede favoritterne i slutningen af omkampens 2. halvleg.

- En utrolig flot kamp, som var en finale værdig. En rigtig herrekamp, uden at nogen af holdene gik over stregen, fortæller en synlig glad Ravnsbjerg-træner efter kampen. Gipsarmen skyldes en gammel albueskade fra et scooterstyrt, der for Ole Dahl desværre brød op i forbindelse med hans arbejde for få uger siden.

Dramatikken kom for alvor i omkampen, hvor først Søren Mogensen fik gult efter en for hård tackling. Men det var det røde kort til Michael Vestergaard, der for alvor fik temperamenterne i kog i Stoholm-lejren. Efter dommerens forklaring begrundes udvisningen med, at MV skulle have kaldt ham "en stor idiot", men den udlægning var der delte meninger om, og det kogte voldsomt blandt nogle af de skuffede Stoholm-spillere efter kampen. Så meget, at holdleder Niels Jensen overvejede at protestere over dommerens kendelse. På opfordring fra turneringsledelse så længe, at der faldt ro over gemytterne. Men der var stor utilfredshed med dommer Morten Møller.

Kommende Stoholm-træner Lars Knudsen viste træner-format og deltog ikke i løjerne. Efterfølgende kunne han da godt finde fejlkendelser fra dommerens side, men mente nok ikke, at det var afgørende for kampens udfald. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Ove Hansen.

Se målscorere m.v. under kampfakta

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
31.07.2003: Silver Goal i aften?
Aftenens semifinaler kan byde på en nyskabelse i Fjends Cup - nemlig brug af det nye begreb Silver Goal i tilfælde af uafgjort efter ordinær spilletid, som nu fra og med semifinaler er de normale 2 x 45 min.

Silver Goal afløser Golden Goal, som jo betød, at det hold, der scorede det første mål i forlænget spilletid, vandt kampen. Nu har UEFA ment, at det er for brat en afslutning på en fodboldkamp, og det er turneringsledelsen i Fjends Cup enige i og følger dermed i UEFA`s fodspor.

Silver Goal betyder kort og godt, at hvis holdene står lige efter ordinær spilletid, spiller man hele 1. halvleg af omkampen (Fjends Cup 10 min). Hvis et af holdene fører ved afslutningen af de 10 min., erklæres dette hold for vinder. Står holdene lige, spilles der yderligere 10 min. Er der stadig ingen afgørelse, skal vinderen findes ved en straffesparkskonkurrence. 

I Fjends Cup sker det ved "Amerikansk straffespark", hvor spilleren starter ved midterlinien og inden for 10 sek. skal afslutte og forsøge at score.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
30.07.2003: Klar til semifinaler
fjendscup.dk`s tipsekspert Anders Jakobsen er igen på banen og er klar med en vurdering af torsdagens to semifinaler - den ene en smule præget af Jakobsens egen deltagelse på Stoholms hold: 

På redaktionen skal der ikke lyde nogle bortforklaringer! Feldborg/Haderup er noget overraskende puljevinder i pulje 1, og netop FHIF har også drillet redaktionens tipsforslag. Pulje 2 derimod har kørt langt mere "efter bogen". Alle seks kampe der, har været tippet rigtige!

Nu gælder det så torsdagens to semifinaler. For rigtige Fjends Cup nostalgikere gør det nok lidt ondt indeni, at hold som Løgstrup og Mønsted med tilsammen 11 Fjends Cup trofæer slet ikke er at finde mellem torsdagens fire hold. Til sammenligning kan vi konstatere, at FHIF, Stoholm, Ravnsbjerg og Vridsted tilsammen kun har hentet 5 sejre. Vi håber herfra, at vejret bliver godt, og de to semifinaler bliver spændende og velspillede kampe.

Første match er mellem Feldorg/Haderup og Vridsted - en dyst mellem to serie 4 rivaler og samtidig en optakt til efterårssæsonens første kamp. Da de mødtes i foråret, hentede VIF en 2-0 sejr hjem på udebane, så FHIF har revanche til gode. Med målfarlige Allan Larsen i front, vil Feldborg givet forsøge at presse Ejvind Trankjær og co. i Vridsteds bagerste rækker. Omvendt har træner Jan Breiner sikkert taktikken i orden, så VIF-erne kan komme i Fjends Cup finalen for første gang siden 1985. Det bliver helt sikkert en lige kamp, og redaktionen tror, at de to hold må på overarbejde denne torsdag aften!

Vridsted var i lørdags trukket i gult og får her snakket ud efter 0-1 nederlaget til Stoholm. Torsdag er de tilbage i den hvid/røde klubdragt og møder "den gule fare" fra Feldborg/Haderup om finalepladsen.

a
Den anden tvekamp står mellem Stoholm og Ravnsbjerg - de to seneste års vindere af turneringen. Førstnævnte har haft to lette kampe i det indledende puljespil, og det behøver ikke just at være nogen fordel, nu hvor det rigtigt gælder. Omvendt er selvtilliden naturligvis på vej op efter en hård forårssæson, og målscoren på 15-0 vidner også om godt spil. Netop det faktum at SIF ikke har ladet mål gå ind, vil for alvor blive testet i morgen aften. 

Ravnsbjerg har efter det indledende nederlag til Feldborg/Haderup spillet sig i form, og i front er RIF-erne altid farlige med folk som Rene Frederiksen, Kenneth Bundgaard og Rune Nørgaard. Netop sidstnævnte sænkede nærmest ene mand Løgstrup tirsdag aften, så også her er humøret i top! Kampen bliver nok afgjort med et enkelt mål til en af siderne - herfra tror vi mest på SIF-sejr.

a

Som nævnt var humøret i top i Ravnsbjerg-lejren efter sejren over Løgstrup i tirsdags. fjendscup.dk`s fotograf har her fanget den farlige angrebsduo Rune Nørgaard (t.v.) og Kenneth Bundgaard i samme positur, på samme sted neden for trappen op ad muren, som da de for et år siden havde sikret sig en finaleplads. Opladningen til næste kamp er allerede i gang. Måske et ilde varsel for Stoholm?!

Dermed vil de to semifinaler ende således:

Feldborg/Haderup-Vridsted x
Stoholm-Ravnsbjerg 1
Skal der tippes en vinder i serie 4 opgøret efter måske både omkamp og amerikansk straffespark, ja så hælder vi mest til Vridsted IF. Vel mødt på Spoarkær Stadion torsdag aften kl. 19.00. vi håber i hvert fald på 3 ting: Fair Play, godt spil og mange mål!!!

AJ

Tilbage

30.07.2003: Tips-12: Spændingen udløst.
Der blev tirsdag aften skrevet intet mindre end verdenshistorie, da der for første gang var en tipper, der havde alle 12 tegn i Tips 12 rigtige.
a
Her er han så - mestertipperen fra Ravnsbjerg. Den rutinerede forsvarsspiller Jens Ove Vutborg, der i eget fravær ikke havde tillid til holdkammeraterne i den første kamp mod Feldborg/Haderup. Det var en klog disposition, for ikke ret mange havde de forsvarende mestre til at tabe den kamp.

Tipstjeneste tager hatten af for Ravnsbjerg-spilleren, der vil få overrakt 1. præmien - et gavekort til et midtugeophold for 6 personer på Rønbjerg Feriecenter - i forbindelse med torsdagens semifinale mod Stoholm. Så må vi se, om præstationen udmønter sig i noget goodwill til holdkammeraterne - der var antydning af det tirsdag aften, da det stod klart, at præmien var i hus.

Men der var andre Ravnsbjerg-folk, der trådte frem som habile tippere, hvilket fremgår af præmielisten nedenfor. 2. præmien - 4 gavekort a` 200 kr. samt en fodbold til samme værdi - bliver udloddet på 9 rigtige. 6 tippere havde ramt disse tegn og efter lodtrækning gik gavekortene til Henrik Warthou, Skive. Ole Jensen, Ravnsbjerg, John Pedersen, Skive og Steen Bach, Stoholm. Den sjette med 9 rigtige var Ravnsbjerg-træner Ole Dahl, der ryger ned i 3. præmiegruppe og får 2 flasker rødvin. 

3. præmien - 2 flasker rødvin - udloddes for 8 rigtige + Ole Dahl. Hele 20 tippere havde 8 rigtige, og blandt dem er udtrukket følgende: Lisbeth Breuning-Hansen, Skive. Inger Jakobsen, Stoholm. Jørgen Kristensen ("Husmand"), Stoholm. Lisbeth Høj Østergaard, Vroue. Thomas Vendelboe, Skive (ØK). Carsten Jensen, Stoholm. Kenneth Bundgaard, Ravnsbjerg. Rasmus Jønsson, Mønsted og Anni Frederiksen, Ravnstrup.

Præmierne vil blive tilsendt eller forsøgt udleveret under den resterende del af Fjends Cup. 

Husk: Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om6 x 2 billetter til en VFF-hjemmekamp. Se her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
29.07.2003: Stoholm på vej mod titlen
Sidste års store skuffelse Stoholm IF synes stærkt på vej mod en mærkbar revanche. Serie 2 holdet holdt legestue med Sparkær og vandt uden problemer den sidste puljekamp med hele 8-0. Pinligt for værternes hold. Dermed blev SIF en klar puljevinder i pulje 2 med 9 p. og en målscorer på 15-0.
Stoholm-holdet var da også markant forstærket til aftenens kamp, idet den kommende træner Lars Knudsen (t.v.) var vendt hjem fra ferien, og har meldt sig klar for Stoholm i efterårsturneringen. Men selv uden den tidligere divisionsspillers deltagelse var sejren nok ikke kommet i fare. Ove Hansen og Torben Andersen var enige om, at der var klasseforskel på de to hold denne aften, hvor Stoholm efter en lidt famlende start totalt sad på den kamp.

Vridsted sikrede sig den anden semifinaleplads ved at slå K.K.I.K med 5-1 - cifre, der ikke helt dækker over kampens forløb. Karup-folkene havde deres muligheder og kunne let have ført ved pausen. Det var først, da Vridsted kom på 2-1 i midten af 2. halvleg, at filmen knækkede for K.K.I.K og endte med et rødt kort 5 min. før tid.

a

I pulje 1 løb Feldborg/Haderup med førstepladsen efter 2-0 over Mønsted, og det sendte de i Fjends Cup sammenhæng sejrsvante Mønstedfolk ned på sidstepladsen og uden for medaljerækkerne for første gang siden 1994. Til gengæld var det en flok glade Feldborg-spillere, der nu kan se frem til slutspil for første gang siden debuten i 2000. Allan Larsen (t.v.) med to mål sænkede Mønsted og bragte sig selv på en delt førsteplads på topscorerlisten. Feldborg-træner Ole Refsgaard så igen en god kamp, men var ikke imponeret af indsatsen fra dommer Torben Christensen. Benny Simonsen, Mønsted-træner med bopæl i Feldborg konstaterede, at MIF-erne trods overtag i starten ikke kunne trænge igennem et kompakt FHIF-forsvar.

Den anden semifinaleplads blev afgjort efter en meget spændende og lige kamp mellem Ravnsbjerg og Løgstrup, hvor titelforsvarerne fra Ravnsbjerg trak det længste strå med en 2-1 sejr på to mål af Rune Nørgaard - det sidste et kanonmål iflg. træner Ole Dahl, der nok erkendte, at Løgstrup havde mest spil, men Ravnsbjerg var bedst i kontraspillet. Rune Nørgaard scorede turneringens hurtigste mål efter bare 44. sek. efter en kæmpefejl af Løgstrups Jesper Bager.

Michael "Cantona" Hansen fik således ikke sin drøm om en plads øverst på podiet opfyldt. Han var ferieafbudsramt på 4 pladser i forhold til lørdagens kamp, og det var iflg. Hansen et for stort savn. Han var dog rimelig tilfreds med spillet, og han betegnede Ravnsbjerg som et primitivt "kick and ruch" spillende hold, der på dagen var meget effektive.

Se alle målscorere m.v. under Kampfakta.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
29.07.2003: Nordfjends mod Sydfjends
Web-redaktøren på fjendscup.dk var først på sommeren i gang med den helt store og grundige oprydning i udhuset. Inderst på en hylde i bunden af en kasse med bedstemors gamle symaskine så en gulnet udgave af Fjends Herreds Folkeblad pludselig dagens lys. Det viste sig at være Årgang 1 1946 nr. 28, torsdag den 18. juli. Heri var megen interessant læsning - også for fodboldfolket. Blandt andet denne annonce:

Bemærk spilletidspunktet lørdag aften kl. 20.15. Det var tiden før TV, og kampen har givet vis trukket folk af huse fra hele Fjends. Allerede i 1946 havde Fjends Herreds Folkeblad en sportsredaktion, der som service bragte de to holdopstillinger. Nordfjends må dengang vel have været Hald og Lund og de to Højslev-klubber, mens Sydfjends sikkert omfattede det nuværende Fjends Kommune med Stoholm, Mønsted, Sparkær, Daugbjerg, Sjørup, Vridsted m.v. 

Vi bringer her de to holdopstillinger, og hører gerne fra folk, der kan sætte klub/by på nogle af navnene.

Nordfjends:
Fra målmand til venstre wing: Frederik Skov, Jens Ladefoged, Emil Rauff Hansen, Peder Poulsen, Aage Nielsen, Harry Jensen, Erik Thomsen, Per Dalsgaard, Henning Jepsen, Chr. Hansen og Hilmer Christensen. Reserver: Verne Jensen og Thorkild Anesen.
a
Sydfjends:
Theil Drengsgaard (Stoholm), Knud Sørensen, Søren Vad (Mønsted), Vagn Sørensen, Karl Frederiksen, Chr. Thomsen (Stoholm), Henry Nielsen (Stoholm), Johannes Pedersen, Johan Christensen, Agner Stilling (Mønsted), og Poul Schrøder (Stoholm). Reserver: Ejner Poulsen og Ib Dalsgaard.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
29.07.2003: Tipstjenesten korrigerer
I gårdsdagens beskrivelse af de resterende muligheder for tipperne i Tips 12 var meldingen, at det er slut med 11-erne. Det er det ikke! Ved en nøjere gennemgang viste det sig, at en del af de indleverede kuponer ikke var blevet talt med. Det er de nu, og det har afstedkommet, at der stadig er en enkelt tipper med mulighed for en 11-er. Han sidder et eller andet sted i Stoholm og venter spændt på aftenens resultater.

Gennemgangen betød også, at der nu er 10 tippere med mulighed for en 10-er, mens hele 25 har chancen for en 9-er - og det kan nemt vise sig at være gevinstgivende i den sidste ende.

Se det endelige resultat her på siden i morgen.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
28.07.2003: Alle 8 hold kan gå videre
fjendscup.dk`s tipsekspert Anders Jakobsen er her klar med vurderingen af de fire spændende afsluttende puljekampe tirsdag aften, hvor alle 8 hold har en mulighed for at gå videre i turneringen: 

Efter fire underholdende kampe lørdag gælder det nu afslutningen på det indledende gruppespil. Mange ting kan stadigvæk nå at ske, så med godt vejr, ja så bør der komme mange tilskuere til Sparkær tirsdag aften. Traditionen tro har det igen i år været en jævnbyrdig turnering, og det bliver også bekræftet af det faktum, at alle 8 hold stadigvæk har mulighed for at gå videre til finalerunden.

Pulje 1 har ikke overraskende været den mest spændende og uforudsigelige hidtil. Modsat i pulje 2 så har alle fire hold her en realistisk chance for at nå videre, så torsdag aften (semifinaler) ikke bare skal bruges til ren afslapning. Ravnsbjerg og Løgstrup får de første ord med på vejen. Sidste års vindere fra RIF kom tilbage på rette spor med den underholdende 4-3 sejr over Mønsted. Ikke desto mindre er holdet kun på 3. pladsen, idet de jo er dårligere indbyrdes med Feldborg/Haderup. RIF har fået Rune Nørgaard og Kenneth Bundgaard sat sammen i front - de to herrer stod ikke overraskende for tre ud af fire mål i lørdags. 

Michael "Cantona" Hansen og hans tropper fra Løgstrup er i øjeblikket placeret på 1. pladsen. De vil givet byde Ravnsbjerg hård modstand, og Løgstrup er sikker på avancement med blot uafgjort. Det kan nemt blive udfaldet af tirsdagens møde.

I den anden kamp møder Mønsted serie 4 rivalerne fra Feldborg/Haderup. Sidstnævnte med træner Ole Refsgaard (t.v) i spidsen er ved at kopiere sidste års indsats med næsten skræmmende lighed, da holdet også dengang startede ud med en nærmest chokerende 2-1 sejr over forhåndsfavoritten Stoholm. Det gjorde holdet også i år mod Ravnsbjerg, men det er ikke sikkert, at det rækker mod altid Fjends Cup stærke Mønsted.

Østfjends-holdet har i hvert fald ryggen mod muren, og alt andet end en sejr vil sende MIF'erne udenom finalerunden - det er immervæk ikke sket siden 1994!!

Mon ikke MIF sætter alt på et bræt - dermed kan holdet jo også få en kærkommen revanche for forårets sidste kamp, en kamp der hjemme i Mønsted blev tabt med 0-1 til netop FHIF.

Pulje 2 er også åben. Her vil det dog være overraskende, hvis ikke Stoholm IF går videre, mens det også må betegnes som en gedigen overraskelse, hvis Jesper Monberg og hans KKIK hold kan lave en feberredning og sikre sig en kamp torsdag og lørdag.

Første kamp, der skal nævnes, er naturligvis lokalopgøret mellem de to SIF-hold, Sparkær og Stoholm. Værtsklubben tørster vel nærmest efter finalerundekampe for første gang siden 1990, så mon ikke Torben Andersen får sat sit hold maksimalt op. I øvrigt var træneren i 1990 den nuværende holdleder H.P.Johansen - derfor vil det nok også være rart for TA at få sendt holdet videre. Kampen her er bemærkelsesværdig nok en tro kopi af, hvad der skete i 2001. Her havde Sparkær IF også netop fået humøret tilbage efter en lørdagssejr over KKIK, mens modstanderen  fra Stoholm med en sejr ville få 1. pladsen. Dengang endte kampen 5-0 til Stoholm - gad vide om det kan ske igen. Stoholmerne melder i hvert fald klar til kamp, og der forlyder intet om, at Fjends' hovedstad har i sinde at forære noget som helst væk.

Vridsted og KKIK slutter af. Førstnævnte tabte knebent i lørdags, og det må betegnes som nærmest chokerende, hvis ikke Jan Breiner (t.v.) og co. besejrer KKIK. Holdet fra Karup har i hvert fald brug for intet mindre end en storsejr, hvis finalerunden skal hives hjem. 

Indtil videre hedder målscoreren 3-11, så på forhånd ser det nærmest umuligt ud. VIF derimod har store chancer for videre spil, og det lykkes holdet fra Vestfjends at hente de tre point!!

I lørdags manglede redaktionen blot en enkelt Mønsted-scoring for at have samtlige fire kampe tippet rigtigt. Tirsdag aften satser vi på fire rigtige ud af fire! Herfra skal der i øvrigt sendes anerkendende ord til den indtil videre anonyme ekspert-tipper fra Ravnsbjerg-området. 8 rigtige hidtil er intet mindre end imponerende! Vores tip ser efter gennemgangen af kampene således ud:

Ravnsbjerg-Løgstrup x
Mønsted- Feldborg/Haderup 1
Sparkær-Stoholm 2
Vridsted-K.K.I.K 1

Holder de fire tipstegn, skal Løgstrup og Vridsted mødes i den ene semifinale, mens Ravnsbjerg og Stoholm mødes i den anden. Kampen om 5. pladsen vil komme til at stå mellem Mønsted og Sparkær, og kampen om 7. pladsen bliver et anliggende mellem Feldborg/Haderup og KKIK. En ting er sikkert - i morgen aften omkring klokken 21.15 er vi alle sammen langt klogere...

AJ

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
28.07.2003: Stadig chance for en enkelt 12-er
Der er sket er markant forbedring af tippernes evner til at ramme de rigtige tegn i årets Tips 12 i forhold til sidste år, da førstepræmien blev udloddet ved lodtrækning blandt 3 tippere med kun 7 rigtige.

Det sker ikke i år, idet den en af de to med 4 rigtige efter første runde holder fast og havde alle 4 kampe lørdag rigtige. Tipstjenesten holder fast i beskyttelsen af mandens identitet, men ikke mere end at det er Ravnsbjerg-spilleren, der fra start brugt hjernen i stedet for hjertet. Skal 12-eren i hus, skal han ramme følgende tegn i morgendagens afgørende puljekampe:

Ravnsbjerg-Løgstrup

1

Sparkær-Stoholm 2
Feldborg/Haderup-Mønsted 1
Vridsted-K.K.I.K 1

Til gengæld er det nu slut med 11-erne, og det betyder, at 2. og 3. præmierne som det ser ud nu, rykker til 10 og 9 rigtige. 6 tippere har stadig mulighed for 10 rigtige, mens hele 18 har en 9-er inden for rækkevidde.

Små 150 tippere deltager i år i Tips 12, og det er en klar fremgang i forhold til 2002. Husk - du kan stadig nå at deltage i konkurrence om 6 x 2 billetter til en af Viborgs hjemmekampe i SAS-Ligaen i denne sæson. Se her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
27.07.2003: Masser af mål i anden runde
Lørdag skinnede solen atter over Sparkær Stadion, og der var godt gang i målscoringen i 3 af de 4 kampe. 

Pulje 1:

Dagens første kamp i puljen var mellem sidste års to finalehold Mønsted og Ravnsbjerg, og de leverede denne gang en både spændende, underholdende og helt igennem seværdig kamp, hvor et par gavmilde forsvar dog bidrog godt til underholdningen. Ravnsbjerg kom med sejren på 4-3 tilbage i turneringen efter det indledende nederlag, mens det nu ser mere vanskeligt ud for Mønsted. 

Kampen var intens hele vejen igennem, og Kenneth Bundgaard (i grønt), der til venstre ses sammen med mangeårige Ravnsbjerg-spiller Ole Jensen, måtte fra sidelinien se holdkammeraterne kæmpe hårdt i de sidste minutter, da han havde pådraget kampens eneste gule kort for en eftertackling. Forinden havde han dog afleveret sit bidrag til sejren med to mål.

Begge trænere, Ole Dahl og Benny Simonsen, var enige om, at det nok var turneringens bedste kamp hidtil. Simonsen havde dog gerne set nytilkomne Frederiks-tilgang Nicolaj Christensen sørge for udligning til 4-4, da han kort før tid afdriblede hele Ravnsbjerg-forsvaret, men skød svagt, så målmanden kunne afværge.

Ravnsbjerg havde igen Rune Nørgaard med, og det pyntede på angrebsspillet.

I puljens anden kamp blev favoritdræberne fra Feldborg/Haderup for alvor sat på plads af Løgstrup, der iflg. træner Michael "Canotna" Hansen, der ses nedenfor,  spillede modstanderne baglæns ud af banen. Noget kunne tyde på, at Hansens tropper nu er oppe i det gear, der skal til, for at tilfredsstille trænerens ambition om at vinde Fjends Cup 2003.

Han så hjemvendte Steffen Østergård score 2 flotte mål, det ene et langskud fra 20-25 m. op i målhjørnet.

- En flot kamp på en billig baggrund, hvor alle mine spillere ydede et flot stykke arbejde. En Feldborg-spiller fortalt da også efter kampen, at de aldrig var blevet spillet sådan ud af banen, slutter en stolt og tilfreds Løgstrup-træner.

Ole Refsgaard fra FHIF nøjedes med at konstatere, at det var en god kamp, og at Løgstrup spillede godt.

Pulje 2

Her vandt Stoholm  en kneben 1-0 sejr over Vridsted på et straffesparksmål sat ind af anfører Klaus Højgaard (t.v.). Begge trænere er enige om, at der var tale om en meget lige kamp. Ove Hansen mener dog 1-0 sejren kan forsvares, da både "ham sjæl", Michael Vestergaard og Lasse Hagedorn i 2. halvleg havde friløbere, som dog blev flot afværget af Vridsted-keeper Brian Have.

Jan Breiner, Vridsted så sit hold have mest spil og ærgrer sig over, at straffesparket kom på et tidspunkt, hvor VIF-erne havde et godt overtag. Han mente nok, at hans hold havde fortjent bedre, måske fordi han mod slutningen måtte se et drømmehug fra veteran Ejvind Trankjær prelle af på Stoholms overligger.

I puljens anden kamp fik arrangørklubben Sparkær endelig gang i målscoringen og skabte sammen med et afbudsramt K.K.I.K-hold en målrig og underholdende kamp. Karup-holdet var kun 11 mand til start og måtte spille det sidste kvarter med 10 mand (skade), og det lægger træner Jesper Monberg til grund for, at hans hold gik ned til sidst.

For Sparkær startede kampen ligesom torsdagens mod Vridsted - bagud 0-2 efter et kvarter. Herefter fik hjemmeholdet fat i spillet, og målene kom faktisk som følge af en fastlagt strategi fra træner Torben Andersen.

- Jeg havde luret det lidt tunge Karup-forsvar og sagt til spillerne, at bolden skulle spilles ned bag forsvaret, hvor vores hurtige folk Bo Pedersen og Flemming Bennedsgaard nok skulle løbe dem ind, fortæller Andersen. Han roser Frederik Hylleberg for 3 fine oplæg til målene og så denne gang "Bonaldo" (Bo Pedersen) folde sig ud med alle 3 mål efter pausen. Jeg er utrolig godt tilfreds med vores indstilling og fight, slutter Sparkær-træneren.

Se alle målscorere m.v. under Kampfakta.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
25.07.2003:
Årets Fjends Cup kom så sandelig i gang med et ordentlig brag! Det er ved at være mange år siden, at vejret har været så fugtigt, som det var tilfældet i går aftes. Ikke desto mindre var humøret højt hos spillere og publikum, og der blev også spillet fire ganske fornuftige kampe.

Her på redaktionen havde vi på forhånd udset pulje 1 som den mest spændende, og vi må sige, at vi ikke tog fejl. Aftenens to mest intense kampe foregik nemlig i den pulje. Det gør derfor også morgendagens matcher desto mere interessante. Først mødes Ravnsbjerg og Mønsted i en gentagelse af sidste års finale. Der vandt RIF'erne som bekendt med 1-0, men det er tvivlsomt, om den sejr kan gentages i år. Favoritterne fra Ravnsbjerg tabte jo temmelig overraskende med 2-1 til Feldborg/Haderup, så de har kniven på struben inden mødet med holdet fra Østfjends. Det bliver helt sikkert 70 tætte minutter, og det ligner en kamp, som ender uafgjort. 

I den anden dyst møder Løgstrup puljens førende hold Feldborg/Haderup. Sidstnævnte startede flot op, men det er værd at huske på, at holdet sidste år ligeledes startede op med en 2-1 sejr - dengang over Stoholm IF. Men selvom den sejr var bemærkelsesværdig, ja så kom holdet altså ikke videre til finalerunden. Det satser sammenslutningen nok på i år, men de vil møde hård modstand fra Løgstrup, hvis træner Michael "Cantona" Hansen ikke tvivler på sit eget holds muligheder. Samtidig har Løgstrup meget overraskende Allan Christensen på 2. pladsen på topscorerlisten, så selvtilliden er nok i top. Det tyder på en sejr til Fjends Cup historiens mest vindende hold gennem tiderne.

I pulje 2 kom de to mest klare sejre. Og netop de to hold som fik sejrene starter op lørdag. Det er et rigtigt lokalopgør mellem Stoholm og Vridsted - også her er der tale om gentagelse fra sidste år, hvor VIF'erne med en 2-1 sejr sendte SIF i kamp om 7. pladsen. Derfor tørster stoholmerne nok efter revanche, men en tæt kamp bliver det - sådan er det altid, når de to naboer mødes. Mon ikke SIF hiver sejren hjem? 

Den anden kamp står så mellem de to hold, som resultatmæssigt kom dårligst fra start. Sparkær møder KKIK og også her tyder alt på hård kamp om de tre point. Sparkær tabte i går aftes på 10 rædselsfulde minutter, for ellers var holdet bestemt meget med i kampen mod Vridsted, og i anden halvleg var der mange muligheder for at score. De muligheder skal naturligvis udnyttes mod et KKIK-hold, som ikke viste særlig meget mod Stoholm i aftes. Mon ikke Torben Andersen får sat sit hold op til sejr, så tirsdagens møde med Stoholm bliver udslagsgivende?

Med disse ord gættes der på resultaterne i morgen. Den helt store succes havde redaktionen ikke i går - kun to rigtige ud af fire. Det må kunne gøres bedre, men det skal siges, at alle fire kampe virker åbne på forhånd!!!

Pulje 1: Ravnsbjerg - Mønsted X
Løgstrup - Feldborg/Haderup 1
Pulje 2:    Stoholm - Vridsted 1
Sparkær - KKIK 1

AJ

Tilbage

______________________ _________________________________________________________________
25.07.2003: 12-eren lever endnu
Som ventet gjorde Feldborg/Haderups indledende sejr over Ravnsbjerg stort indhug i tippernes muligheder for en 12-er. Men modsat sidste år, hvor favoritdræberne totalt fjernede alle muligheder for 12 rigtige med sejren over Stoholm, har vi denne gang to virkelige eksperter ud i Fjends Cup tipning.

Uden af afsløre for meget tør tipstjenesten godt røbe, at den ene er en del af Ravnsbjerg-truppen, der tilsyneladende har kalkuleret med hjernen i stedet for med hjertet. Den anden er uden tvivl Mønsted-tilhænger. Nu er der jo ingen garanti for, at disse to ender som den/de endelige vindere. Der er stadig 8 kampe, der kan ændre meget på det.

Vi bringer her den samlede oversigt med den procentvise fordeling af tipstegnene:

 

Kamp:

1

x

2

1.

Ravnsbjerg - Feldborg/Haderup

83

10

7

2.

Stoholm - K.K.I.K

81

8

11

3.

Mønsted – Løgstrup

34

26

40

4.

Sparkær - Vridsted

12

29

59

5.

Ravnsbjerg – Mønsted

51

31

18

6.

Vridsted – Stoholm

8

27

65

7.

Løgstrup – Feldborg/Haderup

67

23

10

8.

Sparkær – K.K.I.K

41

19

40

9.

Ravnsbjerg – Løgstrup

51

22

27

10.

Sparkær – Stoholm

5

3

92

11.

Feldborg/Haderup – Mønsted

16

22

62

12.

Vridsted – K.K.I.K

67

14

19

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
24.07.2003: Spillerne forstod Fair Play

Spillerne tog godt imod det nye Fair Play tiltag med at hilse på hinanden før kampen. Her er det spillerne fra Sparkær og Vridsted, der giver hånd før kampstart.

Det blev i øvrigt en fairspillet første runde med kun et gult kort, som efter dommerens udsagn kunne tilskrives en våd og glat bane. Så hvis ikke, der kommer mere gang i kortene, kan det blive vanskeligt at kåre en fairplayvinder.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
24.07.2003: God start trods lyn, torden og regn
For første gang i mands minde startede Fjends Cup ikke i strålende solskin. Tværtimod var der stor fare for, at det ville ske i strålende regnvejr. Kl. 18.00 - en halv time for kick-off var der betænkelige miner at spore hos både arrangører, spillere og dommerne, for da stod det rent ud sagt ned i stænger over Sparkær Stadion, ledsaget af lyn og torden.

Men de højere magter hørte åbenbart en stille bøn, for præcis kl. 18.30 kunne Klaudi Sigaard (med i Fjends Cup for 21. gang) og Torben Christensen fløjte op til de to første kampe i fint opholdsvejr. Så var Fjends Cup 2003 i gang, og selv om der kom lidt regn i løbet af aftenen, kunne det ikke holde folk hjemme. 121 betalende tilskuere under disse vejrforhold er mere end tilfredsstillende.

Også fodboldmæssigt kom turneringen godt i gang. Favoritdræberne fra Feldborg/Haderup slog til igen i år og vandt overraskende 2-1 over titelindehaverne fra Ravnsbjerg. Hermed har FHIFgivetvis ødelagt de fleste Tips 12 kuponer, ligesom da de sidste år slog Stoholm i første kamp med samme cifre. Mere om det senere.

Pulje 1:

Allerede efter første spillerunde ligner pulje 1 "dynamitpuljen", hvor alt kan ske. Feldborg/Haderups overraskende sejr sætter Ravnsbjerg under pres, og det uafgjorte resultat mellem Mønsted og Løgstrup gør puljen helt åben. Ravnsbjerg var ikke i stærkeste opstilling, men det gør ikke Feldborgs sejr mindre bemærkelsesværdig, og den var efter chancer fortjent. Begge trænere så en god og lige kamp på en lidt vanskelig bane.

Mønsted-træner Benny Simonsen ærgrede sig over, at Mønsted ikke kunne holde føringen på 2-1, især da Michael skovgård kunne have gjort det til 3-1, men nøjedes med et stolpeskud. Han så sit rekonstruerede forsvar lidt på hælene i starten, da Løgstrup kom foran, men MIF kæmpede sig fint tilbage i kampen.

Michael Hansen, træner for Løgstrup så begge Mønsteds mål som selvmål, selv om Mønsted har Niels Christiansen som målscorer til 1-1, Men i hvert fald målet til 1-2 Betegner Hansen som årets flotteste selvmål sat ind af Rene Laursen. Men ellers en lige kamp med et passende resultat, der gør at begge hold lever i turneringen.

Pulje II:

Her ligner det allerede en afgørelse med to klare sejre til Stoholm og Vridsted, men alt kan som sagt ske. KKIK havde ikke meget at byde på mod et Stoholm-hold, der ser ud til at ville tage revanche for sidste års fadæse. Et nyt navn i topscorersammenhæng dukkede op, da Lasse Hagedorn med 3 mål lagde sig i spidsen af topscorerlisten. - Det var en eensidig affære og sejren var ikke et mål for meget, fortæller Ove Hansen, der i år er skiftet fra Karup til Stoholm.

Den anden kamp mellem værterne fra Sparkær og Vridsted blev afgjort i løbet af 6 min i starten af kampen, da Vridsted scorede alle 3 mål fra det 9. til det 15. min.   Det kunne være blevet til mere, men efter pausen skifter vi meget ud og Sparkær kommer mere med, fortæller Jan Breiner, Vridsted-træner, som mener sejren var helt fortjent.

Torben Andersen, Sparkær har set den samme kamp med disse briller: - Efter en rimelig start går vi fuldstændig i opløsning i 10 minutter, hvor vi kommer bagud med 0-3. Herefter sidder vi faktisk på kampen og kunne være kommet på 1-3 inden pausen. I 2. halvleg, styrer vi helt kampen og havde masser af oplagte chancer, som vi burde score på. Jeg er faktisk tilfreds, bortset fra de første 15 minutter, siger altså Andersen.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.07.2003: Turneringens højest rangerede hold
Findes der en favorit i sådan en turnering? Sidste år var svaret endegyldigt hos samtlige trænere. Alle pegede på Stoholm IF fra serie 2, som Fjends Cup's åbenlyse vinder. Men samtlige trænere blev overraskede/glade - det var jo nok kun Flemming Neesgaard, som blev skuffet. Efter jubelsæsonen i 2001, som gav en Fjends Cup-sejr samt en oprykning til til serie 2, var der lagt i kakkelovnen til de øvrige hold i 2002. Men denne turnering blev et gevaldigt antiklimaks. Med et afsluttende nederlag på 2-1 til Vridsted måtte SIF indkassere sidstepladsen i puljen, og ikke engang den efterfølgende 3-2 sejr over KKIK i kampen om 7. pladsen kunne rette op på det uundgåelige - SIF havde været en fiasko!

Det bliver så spændende at se, om det kan ændres i år. Gøg og Gokke - alias Ove Hansen og Niels Jensen - har i hvert fald lovet bål og brand, hvis ikke 7. pladsen forbedres. Sidste år var OH træner for det KKIK-hold, som indkasserede sidstepladsen, og eftersom OH stopper i Stoholm IF efter denne sæson, ja så er motivationen hos trænerstaben i hvert fald i top. Niels Jensen har i hvert fald ikke tøvet med at kalde sidste års indsats for pinlig. Men kan spillerne så leve op til kravene. Man kan selvfølgelig påstå, at der ikke er nogle voldsomme krav. Samtlige trænere har netop indgivet deres bud, og det er faktisk kun Ove Hansen, som tipper SIF som vinder. Alt andet lige forpligter det jo også lidt at være højest rangeret.

En ting er helt sikker: Holdet glæder sig til årets Fjends-Cup. Sammen med Sparkær IF er Stoholm IF de eneste hold, som har deltaget alle gange. Det forpligter vel også - derfor kan kampen på tirsdag mellem netop de to hold vise sig at blive særdeles interessant.

Herfra skal der ikke siges mere om SIF. Vi holder kortene tæt til kroppen - som en anden Morten Olsen bliver der ikke nævnt et ord om holdopstilling. Og ligesom en anden - nemlig Lance Armstrong - så håber vi på at slutte i gult, når lørdag den 2. august oprinder!

God Fjends Cup til alle.

AJ

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.07.2003: Optakt v/Anders L. Jakobsen
Så er fjendscup.dk`s nyhedsredaktion ved at være fuldtallige. Medredaktør Anders L. Jakobsen fra Stoholm er nu vågnet op i sommervarmen og er klar med sit første fremadrettede bidrag - nemlig en vurdering af kampene i første runde:

Så er tiden atter ved at være inde til den traditionsrige Fjends Cup. Turneringen i år er den 21. af slagsen, og den tegner meget jævnbyrdig. Herfra får alle hold lige et ord med på vejen, inden et lille bud på morgendagens kampe også fyres afsted.

Som det sig hør og bør starter vi med "værtsnationen". Sparkær IF må efterhånden tørste efter succes i deres egen turnering. Holdet har ikke siden 1990 været impliceret i finalerunden, så mon ikke Torben Andersen vil gøre alt for at få holdet videre. Hvis vi nu sammenligner Fjends Cup med en turnering på omtrent samme størrelse, så er det endnu ikke set til et Verdensmesterskab, at værtsnationen ikke er gået videre fra det indledende puljespil. Det må altså være motivation nok for de rød/hvid stribede!!!

Når vi nu har taget hul på pulje 2, kan vi ligeså godt fortsætte. Her er cuppens højest rangerede hold nemlig at finde. Stoholm IF fra serie 2 skal i år forsøge at rette op på den jammerlige indsats fra sidste år. Her skabte holdet intet mindre end Fjends Cup historie, idet det aldrig tidligere er set, at et vindende hold fra et år, året efter er dumpet helt ned på 7. pladsen. Her må motivationen også være selvskabt på forhånd! Vridsted IF er et hold med stolte sommertraditioner. I mange år var holdet dominerende i den nu hedengangne Rønbjerg Cup. 

Sidste år vendte VIF tilbage til Fjends Cup - holdet havde ikke deltaget siden 1985. Nu er mandskabet fra Vestfjends forhåbentlig kommet for at blive, og med sidste års 3. plads in mente, ja så kan vi forvente os et godt spillende hold. KKIK er sidste hold i puljen. Med spillende træner Jesper Monberg i front er holdet en næsten stensikker garant for underholdende kampe. KKIK tog sig også et gevaldigt dyk sidste år, da holdet gled fra en 2. plads i 2001 til en 8. plads i 2002. Derfor vil Karup-folkene nok gerne gøre det bedre i år.

Pulje 1 ser måske på papiret stærkest ud i år. Man kan i hvert fald ikke komme udenom tre potentielle vinderhold - og det sidste hold føler sig måske så stærkt provokeret efter dette indlæg, at de også vil være med, hvor det er sjovt. Vi starter med sidste års vinderhold fra Ravnsbjerg IF. Holdet er i år placeret i serie 3 efter nedrykningen fra serie 2 i sidste sæson. Efter mange forgæves forsøg lykkedes det endelig for RIF at komme øverst sidste år, og holdet jagter nok endnu en titel. Herefter går vi over til Fjends Cup historiens mest vindende hold gennem tiderne - nemlig Løgstrup G&IF. Holdet er ved sommerpausen placeret på en oprykningsplads til serie 3, og med karismatiske Michael "Cantona" Hansen ved roret, ja så skulle det ligne holdet dårligt ikke at gå efter 1. pladsen, hvilket vil være holdets 7. i alt i Fjends Cup. 

Mønsted IF er Fjends Cup's 2. bedste hold i gennem tiderne. Fem gange har holdet fra Østfjends løbet med titlen, og så sent som sidste år var MIF i finalen, hvor det dog blev til et knebent 1-0 nederlag til Ravnsbjerg. Holdet kæmper altid godt i Sparkær - dog har MIF været noget ramt af skader på det seneste. Det betyder i hvert fald temmelig meget om motoren Peter Hansen er at finde blandt de 11 startende. Feldborg/Haderup IF er sidste hold, der mangler omtale. Klubben har deltaget færrest gange af alle i år, idet det kun er sammenslutningens fjerde optræden. Første år nåede Feldborg/Haderup til finalerunden, mens holdet kun har spillet om sekundære placeringer i de sidste to år. Et hold som på forhånd er lidt svær at vurdere!

Sådan ender kampene torsdag aften:

Pulje 1:   Ravnsbjerg - Feldborg/Haderup 1-tal
Mønsted - Løgstrup 2-tal
Pulje 2:     Stoholm - KKIK 1-tal
Sparkær - Vridsted 2-tal

                   
Disse bud kan være helt hen i vejret. På forhånd tegner kampen mellem Mønsted og Løgstrup som den allerbedste på førstedagen. Men vi er alle sammen meget klogere, når klokken er omkring de 21.15 torsdag aften!!!

AJ

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.07.2003: Hansen fit for fight
Gårsdagens forlydender om, at Peter Hansen var tvivlsom starter i Fjends Cup kan hermed dementeres. Mønsted-træner Benny Simonsen (t.v.) fortæller, at Hansen er klar til kamp og mere skarp en nogensinde.

- Peter deltog i tirsdagens træning for fuld kraft og er klar. Til gengæld er der nu tvivl om Dennis Christensen, der fik lyskenproblemer under træningen, og er han ude, stiller vi med et helt nyt forsvar, da vi har et par ferieafbud, fortæller Simonsen, der dog er fortrøstningsfuld med hensyn til sit holds muligheder.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.07.2003: Tvivl om Peter Hansen
Det er p.t. uvist, om Peter Hansen, der ses t.v. i Stoholm-trøjen under Fjends Cup 2001, er klar til start for Mønsted i årets Fjends Cup. Den nybagte far blev skadet i ryggen før ferien, og var således ikke med i Mønsteds sidste kamp i foråret (0-1) mod Feldborg/Haderup. 

Det er dog givet, at MIF stiller op i en svækket udgave, idet både Poul Vistisen og Miki Torp er langtidsskadede. Tilmed har Martin Trankjær, Sparkær, der i foråret var på fransk visit i Mønsted, nu valgt at starte for Viborg Søndermarken.

Men mest afgørende for Mønsted er nok, om målsluger Hansen er klar. fjendscup.dk vil snarest søge at få det klarlagt.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
21.07.2003: Trænertips på plads
Så kom de to sidste trænertips i hus - det ene fra Feldborg/Haderup dog i form af bud fra anfører Jimmy Bertelsen, da træner Ole Refsgaard p.t. er udrejst på ferie. Det sidste er fra Jan Breiner i Vridsted, der har sendt fjendscup.dk denne optimistiske hilsen:

- Vi glæder os til at komme i omdrejninger igen med en god gang lokale kampe. Jeg er da ikke i tvivl om, at Vridsted skal have pokalen i år. Truppen er skadesfri og nogle er vendt tilbage i sommerpausen efter studier og pauser, så vi er klar til flot fodbold og mange mål.

Hermed slutter Breiner sig til truppen af optimistiske træner, hvor ikke færre end 6 tror på eget hold øverst på podiet - for nu at blive i Tour-sproget. Kun Torben Andersen, Sparkær og anfører Jimmy Bertelsen, Feldborg/Haderup er mere beskedne i deres forventninger.

Se alle trænertips her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
20.07.2003: Tips 12 prognose
Tips 12 er godt i gang, og fjendcup.dk`s tipstjeneste bringer her den første prognose - 19.07.2003 - med den procentvise fordeling af tipstegnene:

 

1

x

2

1.

Ravnsbjerg - Feldborg/Haderup

76

8

6

2.

Stoholm - K.K.I.K

94

6

0

3.

Mønsted – Løgstrup

40

30

30

4.

Sparkær - Vridsted

18

24

58

5.

Ravnsbjerg – Mønsted

58

24

18

6.

Vridsted – Stoholm

6

36

58

7.

Løgstrup – Feldborg/Haderup

70

24

6

8.

Sparkær – K.K.I.K

45

12

43

9.

Ravnsbjerg – Løgstrup

61

27

12

10.

Sparkær – Stoholm

6

0

94

11.

Feldborg/Haderup – Mønsted

9

27

64

12.

Vridsted – K.K.I.K

67

12

21

Der bydes på klare favoritsejre til Stoholm over K.K.I.K og Sparkær, men tippere fra sidste år husker sikkert, at netop Stoholm med nederlag i den første kamp mod Feldborg/Haderup ødelagde stort set alles muligheder for at få en 12-er.

Husk af indsende din kupon inden kampstart på torsdag den 24. juli kl. 18.00. Find tipskuponen her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
16.07.2003: Andersen - optimist eller realist?
Så har lokale Torben Andersen afleveret sit trænerbud på placeringerne i årets Fjends Cup. Modsat de øvrige trænere, der alle har deres hold til en topplacering, er Andersen mere beskeden på sit holds vegne. Men om en placering som nr. 4 er optimistisk eller realistisk, ja - døm selv.

- Men alt kan ske i fodbold, tænk bare på EM i 1992, skriver Sparkær-træneren, der mener alt kan ske i en turnering, der efter hans opfattelse vel aldrig har været mere jævnbyrdig. Se trænertips her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
15.07.2003: SIDSTE - Ny træner i Stoholm
Fodboldspillerne i Stoholm IF skal have ny træner fra næste sæson. Det skulle efter hvad fjendscup.dk erfarer være den tidligere anfører for Skive IK`s divisionshold Lars Knudsen, der har holdt et par års pause fra divisionsfodbold på grund af arbejde.

Hermed slutter Ove Hansen i Stoholm efter kun en enkelt sæson. Det bekræftes af fodboldformand Jørgen Kristensen, der oplyser, at der endnu ikke er skrevet kontrakt med Knudsen, men det skulle efter sigende være en formalitet, der er på plads i løbet af de nærmeste dage.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
11.07.2003: Cantona: -De tager fejl...
Michael "Cantona" Hansen, Løgstrup-træner er langt fra enig med sine trænerkollegaer i deres vurdering af Løgstrups muligheder i årets Fjends Cup. Som den fjerde af trænerne har "Cantona" nu afleveret sit bud på placeringerne, og listen blev afleveret med følgende bemærkning:

"Jeg kan se, at nogle af de andre trænere har seedet os til 5.-6. pladsen. De får en kæmpe overraskelse". Se Trænertips her.

Hansen følger i de tre andre træneres fodspor og tror på sit eget hold som vinder. Det er vel efterhånden også på tide, at Løgstrup igen viser tænder i Fjends Cup, hvor de tidligere har fejret store triumfer. Vundet den første vandrepokal til ejendom med tre sejre i 1985, 1986 og 1987, og de har også tre aktier i den nuværende pokal med sejre i 1989, 1993 og senest i 1997.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
08.07.2003: Tips 12 og Konkurrence er nu klar
Så er fjendscup.dk klar med årets tipskupon, hvor du har store chancer for at vinde masser af præmier. Du skal simpelthen bare tippe de 12 indledende kampe i årets Fjends Cup. Det lyder enkelt, men i 2002 viste det sig at være en vanskelige opgave. Over 100 deltog, men ingen var i stand til at tippe hverken 12, 11, 10, 9 eller 8 rigtige. 

Det vil sige, at præmiegruppen 12, 11 og 10 rigtige blev rykket til 7, 6 og 5 rigtige, for at præmierne kunne blive uddelt. Det samme vil ske i år, hvis ikke tipperne viser større tipsevner.

3 tippere ramte i 2002 7 rigtige og Jan Harrestrup, tidligere Mønsted, nu Viborg var den heldige vinder af 1. præmien - et midtugeophold for 6 personer på Rønbjerg Feriecenter. Der er igen i år samme hovedpræmie og flere andre fine præmier sponsoreret af:
Danparcs
HN Dress, Viborg
Byggekram, Viborg
Mønsted Radio & TV, Stoholm
Lærkegården, Mønsted
Dahls Vine, Viborg

Find Tips 12 kuponen her.

Se også under Konkurrence, hvor du ved at svare rigtigt kan vinde billetter til Viborg FF`s hjemmekampe i SAS-Ligaen 2003/2004

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
07.07.2003: Superoptimisten Monberg
Jesper Monberg, debuterende træner for K.K.I.K er trods et lidt vanskeligt forår med en midter- placering i serie 4 superoptimist med hensyn til sit holds muligheder i Fjends Cup 2003. Intet mindre end førstepladsen tæller.

- Vi har et meget ungt hold med flere ynglingespillere, og det koster lidt en gang imellem. Men kan vi holde sammen på dette hold, bliver vi rigtig gode om et par år, fortæller Jesper "Målberg", der så sent som i 2000 var med på K.K.I.K`s vinderhold og i 2001 delte topscorerværdigheden med Peter Hansen.

K.K.I.K spiller opvisningskamp mod ulvene fra FC Midtjylland i Karup på onsdag aften (09.07.2003),og efter den matchning, mener Monberg, at holdet er klar til at vinde Fjends Cup 2003.

Nu må vi ikke håbe, det går K.K.I.K, som da Stoholm sidste år tabte 0-14 til Brøndby og derefter sluttede på en skuffende 7. plads i Fjends Cup!

Jesper Monberg er den tredje træner, der har afleveret tips på placeringerne. Se trænertips her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.07.2003: Stoholm eller Ravnsbjerg vinder...
...sådan bliver det, hvis det står til de to holds trænere.

Ole Dahl, træner for Ravnsbjergs forsvarende Fjends Cup mestre har som den første af de 8 trænere afleveret sit bud på placeringerne i årets turnering. Og han tror på, at Ravnsbjerg kan fastholde titlen, som de vandt i 2002 for første gang efter mange forsøg.

Ove Hansen, erfaren Fjends Cup deltager med K.K.I.K, men nu Stoholm-træner, lægger op til, at Stoholmerne vil tage alvorlig revanche for sidste års pavre indsats med en 7. plads. Han forventer, at Stoholm tager titlen i år.

Se trænernes samlede bud her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
24.06.2003: Viborg åbner i Ikast
Viborg FF åbner den nye SAS-Ligasæson med lokalopgør mod FC Midtjylland i Ikast. DBU`s programudvalg har netop offentliggjort programmet for ligaen, der starter søndag den 27. juli og slutter pinselørdag den 29. maj 2004, hvis ikke der opstår problemer, såfremt U21-landsholdet kvalificerer sig til EM-slutrunde.

Se hele SAS-Ligaprogrammet her. Se også 1. div. og 2. div.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.06.2003: danskfodbold.dk
Fra og med den 1. juli 2003 vil resultater og stillinger fra den danske fodboldverden alene være tilgængelige via fodboldportalen www.danskfodbold.dk

fjendscup.dk retter selvfølgelig ind, så de deltagende klubbers øjeblikkelige stilling i JBU-turneringen vil være at se her på siden.

Læs mere om nyheden her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
15.06.2003: Mønsted hårdt ramt af skader
Mønsted IF sluttede forårssæsonen med et 0-1nederlag hjemme mod Feldborg/Haderup og mistede dermed et vigtigt skridt i oprykningskampen. Men de røde havde sandelig også svære odds imod sig, idet ikke færre end 4 stamspillere er på skadeslisten.

Jens Harrestrup og Poul Vistisen har været ude et stykke tid, og skadeslisten blev alvorligt forlænget op til weekenden, da både Miki Torp og Peter Hansen måtte melde fra. Torp efter et biluheld, der dog efter oplysninger heldigvis gik værst ud over køretøjet, og Hansen med en rygskade efter en håndboldkamp for HF Mors - iflg. manden selv er et par ryghvirvler forskubbet, og kun tiden kan vise, hvad det ender med.

Trods de mange afbud var MIF-erne selv ude om nederlaget. Efter en jævnbyrdig 1. halvleg, hvor Feldborg var bedst i starten, styrede Mønsted stort set kampen efter pausen og burde have scoret på de mange chancer.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
08.06.2003: Fokus på Fair Play i Fjends Cup
Årets udgave af Fjends Cup - den 21. i rækken - vil indeholde et par nyheder for spillerne. Først og fremmest sættes der fokus på Fair Play. Ikke fordi, der tidligere har været problemer i den retning, men for at videreføre og bakke op om DBU tiltag på området - også i seriefodbold.

DBU opfordrer blandt andet til, at alle hold hilser på hinanden inden kampen og selvfølgelig siger tak for kampen. Det ses i alle kampe på højere niveau, men er ikke slået igennem på serieplan, selv om DBU har sendt opfordringer og materiale til alle landets klubber. Det vil vi prøve at sætte fokus på i årets Fjends Cup kampe og dermed håbe, at klubberne vil tage det med i den ordinære turnering.

DBU har ligeledes sendt 3 Fair Play anførerbind til samtlige klubber. Vi har skaffet 8 nye Fair Play anførerbind - et til hvert hold - som klubberne vil blive opfordret til at bruge under Fjends Cup.

Endvidere vil der blive udsat en Fair Play præmie til det mest fair spillende hold. Det bliver det hold, der får færrest strafpoint under turneringen ud fra et nærmere fastsat pointsystem.

Læs meget mere om DBU Fair Play tiltag her.

Følg med i Fair Play stillingen her.

Endelig følger Fjends Cup selvfølgelig udviklingen i andre store turneringer som UEFA-Cup m.v. og indfører i år begrebet "Silver Goal" i stedet for "Golden Goal" i omkampe i semifinalerunden og i finalen. 

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
06.06.2003 Program for Fjends Cup 2003 er klar
Sparkær IF er nu klar med programmet for Fjends Cup 2003. Se hele programmet her. 

Ravnsbjerg, der i 2002 vandt for første gang efter xx forsøg, skal forsøge at forsvare titlen, men det kan blive svært nok i det, der tegner til den mest jævnbyrdig turnering nogensinde. Stoholm fra serie 2, Ravnsbjerg fra serie 3 og så de øvrige 6 hold fra serie 4 vil alle byde sig til.

Ravnsbjerg og Stoholm er seedet i hver sin gruppe, mens arrangørerne har placeret de øvrige hold, så de møder så få som muligt fra JBU-turneringen, ligesom der er flyttet lidt rundt, så man ikke møder de samme hold som i 2002. Det er forhåbentligt lykkedes nogenlunde.

Der spilles som altid om Fjends Herreds Folkeblads vandrepokal, ligesom der er kontante præmier til nr. 1, 2 og 3 samt en masse tøjpræmier fra Intersport i Skive, der er hovedsponsor for Fjends Cup 2003.

I år sætter arrangørerne fokus på Fair Play. Læs mere om det senere.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.04.2003: Klubberne har meldt til

Ravnsbjerg, der vandt pokalen for første gang i 2002, er klar til at forsvare titlen i dette års Fjends Cup. Og de 7 øvrige klubber fra 2002 vil igen i år udfordre denne trup, der godt nok er rykket ned i serie 3, men iflg. erfarne Rene Frederiksen kommer til Sparkær for at gentage succesen.

Siden sidste år er der sket et par nedrykninger blandt holdene, men det skulle kun gøre turneringen endnu mere spændende, idet der nu er 6 hold fra serie 4 - Vridsted, Mønsted, Feldborg/Haderup, K.K.I.K, Løgstrup og Sparkær, samt Stoholm fra serie 2, og Ravnsbjerg fra serie 3. Og mon ikke Stoholm gerne vil have sig frabedt favoritværdigheden i år? Det havde de jo svært ved at leve op til i 2002!

Turneringsplanen er ikke på plads, men det vil ske i god tid før klubberne holder sommerpause. Intersport, Skive er igen hovedsponsor, og der vil igen i år være både kontante præmier og tøjpræmier til de 4 bedst placerede hold.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.03.2003: Invitationer til Fjends Cup 2003 sendt
Sparkær IF har i dag sendt invitationer til årets Fjends Cup, der finder sted fra den 24. juli til 2. august 2003. Det er de samme 8 klubber, der var med i 2002, som har fået invitationen I placeringsrækkefølge fra 2002 er det:
a
Ravnsbjerg, Serie 3
Mønsted, Serie 4
Vridsted, Serie 4
Løgstrup, Serie 4
Sparkær, Serie 4
Feldborg/Haderup, Serie 4
Stoholm, Serie 2
K.K.I.K, Serie 4

Arrangørerne forventer, at klubberne tager imod invitationen og har sat en frist til 1. april 2003 for tilmelding. Se program her.

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
26.01.2003: Monberg træner i Karup
Jesper Monberg, mangeårig målsluger i K.K.I.K skal i den kommende sæson lede træningen i Karup-klubben, der måtte en tur ned serie 4 efter en 2002-sæson, hvor ambitionerne gik i en helt anden retning.

Monberg har gennem flere år været et kendt ansigt til Fjends Cup på Sparkær Stadion og altid markeret sig som en målfarlig herre. I 2001 delte han således topscorerlisten med Peter Hansen, Mønsted - begge scorede 8 mål. 

hp

Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
27.12.2002: Fjends Cup 2003
 
Spilleterminer for Fjends Cup 2003:
Torsdag 24.07.2003: Indledende kampe
Lørdag 26.07.2003: Indledende kampe
Tirsdag 29.07.2003: Indledende kampe
Torsdag 31.07.2003: Semifinaler
Fredag 01.08.2003: Placeringskampe 5.-8. plads
Lørdag 02.08.2003: Finale + kamp om 3.-4. plads

hp

Tilbage