Mønsted tabte oprykningsfinalen

Mønsted mødte lørdag hjemme Viborg Søndermarken i en ren oprykningsfinale, hvor vinderen ville rykke op i serie 3. Gæsterne vandt med 2-0, men det udløste nu ikke en vild stor skuffelse hos hjemmeholdet, der var hårdt ramt af afbud på dagen. Søndermarken scorede de to mål i det 20. og 27. minut, og det var nok på dagen.

  • Vi var overmatchet rent fysisk, men ellers spillede vi faktisk en god kamp og fik vore muligheder. Jonathan Jul scorer faktisk et mål efter hjørnespark, som dommeren ikke anerkender, og Simon Andersen har en friløber, men de var bedre end os og fortjener oprykningen, fortæller afgående træner Claus Højgaard.

Dermed missede Mønsted muligheden for en hurtig tilbagevenden til serie 3, men det mener Claus Højgaard måske er godt nok, set på den lange bane.

  • Vi fik sluttet godt af, og var vi rykket op, tror jeg det var blevet en stor udfordring for spillerne i foråret. Nu håber jeg, at den nye træner Robert Overgård får tid til at spille de unge folk ind på holdet, og så ser fremtiden lys ud, vurderer Højgaard, der har været glad for tiden i Mønsted, selv om han fra tid til anden har haft store udfordringer med især afbud til kampene.

-hp

 

Guldsponsorer: