Referater 2023

Program 2023

Stillingen 2023

Kampens spiller 2023

Topscorerliste 2023

“Bisselisten” 2023

Præmier 2023

Ny omgang af Vinkel Bioenergi Liga

I foråret 2022 så Vinkel Bioenergi Liga dagens lys for første gang. Nu gentages succesen med de fire lokale hold i serie 3 fra Ørslevkloster, Højslev St., Mønsted og Sparkær. Ligaen er en intern turnering i DBU Jylland-turneringens pulje 31, og når de fire hold mødes, er der mere end point at spille om. Den grønne virksomhed er igen gået ind som hovedsponsor for ”Vinkel Bioenergi Liga 2023”, og de fire klubber fra Fjends Herred får ud over de normale point i den grad noget at spille om.

Følgende præmier er aftalt:

Nr. 1: 5.000,00 kr.
Nr. 2: 2.000,00 kr.
Nr. 3: 20 fribilletter til Ulbjerg Fodboldgolf
Nr. 4: 20 x 6-pack fra Hancock

Pointstillingen afgøres som i DBU Jyllands turnering, men der bliver mere end point at spille om. I hver kamp mellem Liga-holdene kåres en ”Kampens spiller” på hvert hold, som får en spillertrøje med påtrykt ”Kampens spiller”. Det bliver trænerne, der vælger kampens spiller på eget hold. Herudover får de enkelte klubber mulighed for at lave konkurrencer for tilskuerne i form af tipskupon m.m. – det er op til den enkelte klub.

Du kan følge Vinkel Bioenergi Liga 2023 på www.fjendscup.dk, hvor der vil være resultater, stilling, referater fra kampene, topscorerliste m.m. Første kamp i Vinkel Bioenergi Liga 2023 er mellem Højslev St. og Mønsted, der tørner sammen på Højslev Stadion lørdag den 1. april kl. 15.00.

”Vi oplevede stor interesse for turneringen i 2022 og håber det igen skaber noget hype og interesse for de lokale hold og forhåbentlig lokker mange tilskuere på lægterne til kampene i Vinkel Bioenergi Liga. En stor tak til Vinkel Bioenergi Aps for deres nye hovedsponsorat og til Ulbjerg Fodboldgolf, Hancock og A-Sport for opbakning til ligaen”, lyder det fra de deltagende klubber.

Ørslevkloster IF
Joan Skovgård
42 32 81 67
Højslev St. IF
Kim Kølsen
22 93 50 55
Mønsted IF
Knud Aage Mikkelsen
21 77 87 45

Sparkær IF
Hans Peter Johansen
21 75 43 17

Se Vinkel Bioenergi Liga 2022