Spilletid
- Indledende kampe spilles 2 x 35 min.
- Øvrige kampe spilles 2 x 45 min.
Advarsler
- Gult kort straffes med 10 min. udvisning. DBU-regel for to gule kort gælder fra 2017.
Udvisning
-
Rødt kort straffes med udvisning for resten af kampen. Udvisninger skal indberettes til turneringsledelsen og medfører 1 spilledags karantæne.
Pointsystem
I indledende kampe tildeles point således:
- 3 point for vundne kampe
- 1 point for uafgjorte kampe
- 0 point for tabte kampe
Ved pointlighed i puljerne afgøres rækkefølgen således:
- 1. Flest points indbyrdes
- 2. Bedste måldifference indbyrdes
- 3. Flest scorede mål i indbyrdes kampe
- 4. Bedste måldifference i alle puljekampe
- 5. Flest scorede mål i alle puljekampe
- 6. Færrest optjente Fair Play strafpoint
- 7. Lodtrækning
Uafgjort i semifinaler
- Ved uafgjort i semifinalerne gennemføres straffespark efter amerikanske regler. Se amerikanske straffespark
Uafgjort i finalekampene
- Ved uafgjort i finalekampen spilles omkamp på 2 x 10 min. Hvis fortsat uafgjort gennemføres straffespark efter amerikanske regler. Se amerikanske straffespark
Der spilles ikke omkampe om placeringer fra nr. 3 til nr. 8, men der gennemføres straffespark efter de nævnte regler.
I øvrigt spilles efter gældende DBU-regler.
25.07.2010:
Supplerende regler ved afbrydelse af kampe – eksempelvis ved tordenvejr:
Indledende puljekampe
- Hvis en puljekamp afbrydes og ikke kan færdigspilles, gælder stillingen ved afbrydelsen som resultat.
- Hvis en puljekamp ikke kan igangsættes, tildeles hvert af holdene 1 point.
Semifinaler og placeringskampe
- Hvis en semifinale eller en placeringskamp afbrydes og ikke kan færdigspilles, gælder stillingen ved afbrydelsen. Ved uafgjort trækkes der lod af dommeren.
- Hvis en semifinale eller en placeringskamp ikke kan igangsættes, afgøres kampen således: 1. Færrest Fair Play strafpoint, 2. Lodtrækning.
Hvem afgør?
- Det er alene dommerens ansvar, om en kamp skal afbrydes eller ikke igangsættes på grund af tordenvejr.
- I andre uforudsete situationer er det turneringsledelsen i samarbejde med de involverede klubber, der træffer afgørelse.