Turneringsplanen er nu klar

Efter onsdag aftens lodtrækning i Sparkær IF’s klubhus, hvor 7 af de 8 deltagende klubber var repræsenteret, har turneringsledelsen nu fastlagt kampprogrammet for årets Fjends Cup – den 36. i rækken siden starten i 1983.

Puljerne efter lodtrækningen ser således ud:

Pulje 1:
Borup
Stoholm
Feldborg/Haderup
Vridsted

Pulje 2:
Ravnsbjerg/Løgstrup
Skals
Mønsted
Sparkær

Lodtrækningen har gjort, at de to finalehold fra 2017 Ravnsbjerg/Løgstrup og Sparkær begge er havnet i pulje 2, hvor der nok engang bliver lokalopgør mellem naboerne Mønsted og Sparkær.

I pulje 1 lurer træner Benny Hansen og Vridsted på en mulig plads i slutspillet, eller i det mindste den første sejr, siden Vridsted vendte tilbage til Fjends Cup i 2016.

Åbningskampene torsdag den 26. juli bliver i pulje 1 mellem Stoholm og Borup, mens værterne fra Sparkær lægger ud mod Skals.

Se hele programmet her.

Guldsponsorer: