0-løsning i Mønsted fredag aften

Trods manglende mål blev mødet mellem Mønsted og Skive IK ikke nogen kedelig affære. Iflg. træner Claus Højgaard var der gang i løjerne og muligheder i begge ender af banen. Man kan dele kampen op i tre faser – Mønsted havde fat i starten, så tog Skive over, hvorefter hjemmeholdet sluttede bedst.

  • Vi havde to kæmpe hovedstødsmuligheder ved Kim Steffensen efter hjørnespark, som han skulle have scoret på, men det skete ikke, og så kom Skive ind i kampen, fortæller Claus Højgaard dagen derpå.

Han så Skive få deres muligheder, men Tommy Laustsen var flyvende i Mønsted-målet denne aften. Højgaard så en kamp med meget fight men også godt spil, fint styret af dommer Gert Aaby.

  • Mod slutningen fik både Jonathan Jul og Martin Harritz muligheder, men når vi ikke kan score, så vinder man jo ikke. Jeg synes, det var et fair resultat og er glad for, at vi holder nullet og får point. Så en OK kamp, sluttede Højgaard.

Næste kamp er ude mod Viborg Nørremarken, og enhver, der kan læse i tabeller, kan se, at en MIF-sejr her vil lune gevaldigt.

-hp

 

 

Guldsponsorer: