3 på stribe for Peter Ellebæk

Feldborg/Haderup-træner Peter Ellebæk havde den god weekend med “3 på stribe”. Han skriver efter Højslev-kampen:

“3 på stribe! Først en datter som bliver 18 år i dag, OL guld i håndbold, og en sejr over Højslev på 4-2.

Men de første 30 min. i dag var vi slet ikke til stede. Drengene leverede ikke varen i de første 25 min., hvor vi var allerede bagud 2-0. Deres andet mål var et selvmål.

Men med lidt held og lykke får vi vendt skuden til det positive, og i det 30. min. begynder Johnny Hessellund at gå forrest og sparker bolden på træværket, hvor unge Joachim Henriksen følger op på riposten og sparker bolden sikkert i mål.

Ca 10 min. senere sparker Johnny Hessellund et drøn af sted, som ender i hjørnet af deres mål uden chancer for deres målmand, og vi går til pause 2-2.

Anden halvleg bliver de gules. Vi kommer OK fra start bla. et frisparkhug fra Johnny Hessellund, som rammer overliggeren, og vi kommer da også foran 3-2, hvor de også laver selvmål, efter fint arbejde af Søren Troelsen.

4-2 målet kommer fra Christian Sørensen, som ofrer sig 100 procent og får bolden i nettet.

Men Højslev giver os en meget god kamp i dag, men hold kræft jeg er stolt af mine drenge, og det er hele vejen rundt At de kan være så langt væk de første 25 min., og så alligevel komme så godt tilbage og vinde kampen.

Dagens spiller blev Johnny Hessellund med 6 stemmer, fuld fortjent at det blev Johnny i dag, han hvor viser sit store potentiale på vores hold.

Næste uges kamp er på hjemmebane på lørdag mod Vinderup IK”

Guldsponsorer: