Ærgerligt pointtab til Ravnsbjerg/Løgstrup

“Riffelgifferne” leverede en flot Fjends Cup, selv om de endte med at spille om 7. pladsen, og de tog det gode spil med i den første turneringskamp ude mod Højslev St. Desværre endte det i en 3-3 løsning efter føre på både 2-0 og 3-1 5 min. før tid.

Spiller Rasmus Dudeck oplevede det således:

“Ja, rigtig ærgerligt. Vi glemte at spille de sidste 5 min., og så scorede de 2 mål og udlignede til 3-3. Vi var ellers i kontrol det meste af kampen. Vi kom hurtigt foran med 2-0 på mål af Anders Dybdal. De fik reduceret på en stor personlig fejl, inden kampen blev afbrudt i 30 min på grund af lyn og torden. Thomas Øster fik scoret til 3-1 inden pausen.

Anden halvleg bølgede frem og tilbage, og vi kunne sagtens have udbygget vores føring, men som skrevet, så stoppede vi med at spille de sidste 5 min. Kampens spiller blev vores nye målmand Tobias Thomsen. Rasmus Agger er taget på højskole.”

-hp

Guldsponsorer: