Borups kamp blev afbrudt

Fjends Cup vinderne fra Borup indledte lørdag efterårsturneringen ude mod Doense/Vebbestrup, og det gik godt for Borup, indtil tordenvejr fik kampen afbrudt. Vi har modtaget denne rapport fra træner Kristian Kjær:

“Vores kamp i går blev desværre afbrudt 5 minutter inde i 2.halvleg pga. lyn og torden. Dommeren kom 20 min. for sent, så de manglende minutter kunne vi godt have brugt på banen.


Peter Lund (tv med anførerbind) scorede kampens enlige mål. Arkivfoto.

Dog førte vi 1-0 på Peter Lunds straffespark i det 7 min., begået mod Johan Nielsen. Vi spillede super godt og disciplineret, og lukkede godt ned for Doense/Vebbestrups offensiv. I den anden ende havde unge Magnus Elkjær et par gode forsøg, son havde fortjent en bedre skæbne.

Nu må vi afvente DBU’s afgørelse, men det er jævnt træls at skulle afsted igen for at afvikle 40-45 min., for vi havde D/V i sækken. Vi vil dog også blive skuffet, såfremt det afgøres, at kampen skal spilles om. Uanset hvad, så var det en fornøjelse at se de unge knægte fortsætte de gode takter fra Fjends Cup.

/Krudt”

Guldsponsorer: