En klubmand takker af

En markant spiller og personlighed gennem mange år i først Løgstrup og senere Ravnsbjerg/Løgstrup, Rasmus Dudeck har indstillet sin seniorkarriere med øjeblikkelig virkning efter sidste weekends kamp.


Rasmus Dudeck under Fjends Cup 2021 i kampen mod Borup. Arkivfoto.

På holdets interne facebookside skriver han:

  • Jeg har valgt at indstille min seniorkarriere med øjeblikkelig virkning. Jeg vil gerne takke alle dem, jeg har spillet sammen med og de oplevelser, vi har haft, både på og udenfor banen. Det sociale og fællesskabet vil for mig altid være unikt. Valdemar har nydt at være med i omklædningsrummet og tak for jeres måde at være overfor ham på. Held og lykke fremover. Dbh. Dux.

Rasmus Dudeck fortæller til undertegnede, at han er ked af, at det er kommet hertil, men han finder, at det er bedst for klubben og de unge spillere.

Dudeck har været både spiller og træner i flere omgange, og så sent som ved Fjends Cup i år trådte han til som træner, inden Paul Obifule skulle starte efter sommerpausen.

I Fjends Cup sammenhæng er han kendt som en kompromisløs spiller på banen med et vinderinstinkt, som mange kunne lære af, men også som en spiller, der går til stålet, hvilket langt fra har gjort ham populær.

Udenfor banen har undertegnede lært Rasmus at kende som en fin person og en god ven gennem mange år.

-hp

 

Guldsponsorer: