Festlig indvielse af Seier Park i Løgstrup

Det gode søndagsvejr havde lokket mange mennesker til den officielle indvielse af Seier Park i Løgstrup. Og manden, der lægger navn til stadion – Lars Seier Christensen – var selv til stede og klippede den røde snor, inden spillerne fra Ravnsbjerg/Løgstrup og Ulbjerg gik gennem porten og ned på banen.


Inden da holdt formand for LGIF Kirsten Nielsen en tale, ligesom Lars Seier også sagde et par ord om sin barndom i Løgstrup, inden han klippe snoren over.

Herefter var der åbnet for eftermiddagens fodboldkamp, og det blev knap så festlig for hjemmeholdet, der endte med at tabe 1-6 til et godt spillende Ulbjerg-hold. R/L fik en forfærdelig start på kampen, da Ulbjerg scorede allerede i det første minut på et skud fra distancen.

Og 1. halvleg blev slem for hjemmeholdet, der var overmatchet og kun skabte en enkelt mulighed midt i halvlegen. Da var stillingen 2-0 til gæsterne og det blev både 3-0 og 4-0 inden pausen. To af målene sat ind af veteran Erik Nygaard (herunder i hvid), som Ulbjerg har støvet af og fundet frem i de seneste par kampe.

Efter pausen kom Ravnsbjerg meget mere med i kampen med mere energi og vilje, og allerede efter 6 minutter fik Mikkel Hansen reduceret til 1-4 på hovedstød. Herefter fik hjemmeholdet et par muligheder, men det blev ved mulighederne.

Det blev i stedet Ulbjerg, der med to mål i det sidste kvarter satte trumf på, og lukke kampen til 6-1, det sidste mål efter et flot angreb. Indvielsen var fin og flot, men kampen blev en fuser for hjemmeholdet. De var nu også oppe mod et godt Ulbjerg-hold, der især i 1. halvleg var rigtig gode.


Mikkel Larsen (th) scorede R/L’s enlige mål

Ravnsbjerg/Løgstrup har nu to meget vigtige kampe mod Ørslevkloster og Eastside, og hvis der også i 2021 skal stå serie 3 på programmet, skal disse to kampe realistisk set vindes.

Se flere billeder

-hp

Guldsponsorer: