Kæmpesejr til Sparkær

Efter 0-6 i Lemvig onsdag aften stemplede Sparkær lørdag for alvor ind i serie 2 med en uhørt stor 8-1 sejr over Resen/Humlum.

DanielBroens20082016

Daniel Brøns (herover) åbnede målfesten på Sparkær Stadion efter 16 minutter, da han scorede på et hovedstød efter hjørnespark. Det skete efter et første kvarter, hvor gæsterne var nogenlunde med i kampen, men de var sårbare overfor standardsituationer. Og det udnyttede Sparkær igenkort før pausen, da Kasper Møller scorede til 2-0 – igen på et hovedstød efter hjørnespark.

To hurtige mål af Oliver Andersen i det 55. og 56. minut tog helt pusten fra gæsterne, der var statister i 2. halvleg. Det blev 5-0 ved Nicklas Jakobsen i det 67. minut, men med et kvarter igen fik Resen/Humlum så deres trøstemål. Andreas Bakholdt ramte helt forbi en ellers fin tilbagelægning fra Martin Holm og bolden trillede i mål.

Det var der råd til, for i de sidste 10 minutter scorede Sparkær yderligere 3 mål. Først i det 82. min. på et smukt langskud af Anders Busk oppe i hjørnet, og derefter to flot gennemspillede angreb. Daniel Brøns til 7-1 (86. min.) og Nicki Rasmussen til 8-1 (89. min), hvor der også faldt et gult kort til gæsterne.

  • Det er åbenbart en vanvittig pulje, vi er havnet i med mærkelige cifre i resultaterne. I dag mødte vi et hold, der ikke havde serie 2 niveau, men vi har også selv prøvet at være hårdt ramt af afbud, så det går op og ned. Det var så dejligt lørdag at komme ovenpå igen, og jeg synes, vi spiller godt og klogt. Alle mand kom i spil og bød ind med noget godt, så vi fik tanket godt med selvtillid inden næste kamp mod Hurup, fortalte træner Poul Vistisen dagen derpå.

Og næste kamp er også hjemme på Sparkær Stadion, nemlig på lørdag kl.16.30.

Anfører Nicolaj Broch Andersen var her og der og allevegne i lørdagens kamp og trak de fleste stemmer efter kampen. 31 betalende tilskuere overværede kampen.

Guldsponsorer: