Klaudi fik sin kamp nr. 3700

Og det skete søndag eftermiddag på det hyggelige gamle stadion i Selde i Nordøstsalling. Det hele var ellers af Klaudi planlagt til at skulle ske i går lørdag i serie 5 kampen mellem Mønsted og Sparkær, men som tidligere nævnt kunne Sparkær ikke mønstre et hold til den kamp.


Klaudi på pletten og har dømt frispark til Fursund.

Det var derfor med lidt bange anelser, at Klaudi så frem til dagens kamp, men den blev heldigvis gennemført og sikkert ledet af den 76-årige fodbolddommer. I en kortløs kamp vandt hjemmeholdet Fursund med 4-1 over Sundsøre/Roslev, og den sejr sikrede hjemmeholdet oprykning til serie 4.


60 år imellem 16 årige Jesper fra Sundsøre/Roslev og Klaudi.

Som altid, når Klaudi runder 100 kampe, giver han en øl til spillerne efter kampen, og det var ingen undtagelse i dag. Undertegnede havde på vegne af Mønsted IF og Sparkær IF medbragt en lille gave til jubilaren, som var planlagt at skulle gives i går.


Der blev skålet med spillerne efter kampen – her med de orange fra Sundsøre/Roslev.

Det glædede den rutinerede dommer, der havde travlt med at komme hjem til Karup, da han og fru Bodil tager på en lille ferie til Prag. Så der bliver ingen kampe i næste uge, inden parret vender hjem på fredag.

-hp

Guldsponsorer: