Ny storsejr til Sparkær

Lørdag var sidste omgang med træningskampe for Sparkærs serie 3, inden turneringen starter næste lørdag hjemme mod Hersom/Bjerregrav. Fire træningskampe er afviklet – alle med sejre, og den seneste i dag med overbevisende 8-1 over Sallingsund FC.

Det blev en lidt ensidig affære, selv om gæsterne fra Salling til tider viste godt spil og kæmpede bravt – nogle gange lige over stregen, men farlige var de ikke. Det var til gengæld Kasper Møller og co., der førte 6-1 ved pausen efter flere flotte mål.


Kasper Møller var igen skarp med 3 mål før pausen. Han har nu i alt scoret 12 gage i de 4 træningskampe.

Det hele blev afgjort på 3 minutter fra det 19. til det 22. minut, hvor Kasper Møller med to og Mads Trærup Johansen med et mål tog humøret fra gæsterne. De scorede begge en gang til, mens Daniel Brøns stod for det sidste i 1.- halvleg.

Efter pausen kom der gang i udskiftningerne, og det slog noget af rytmen lidt i stykker, men Sparkær var stadig dominerende og kunne score yderligere to gange ved Mads Daa Vistisen på straffespark og Michael Hansen.


Der var igen flot opbakning på sidelinjen i det gode forårsvejr. Foto: Mackenhauer Foto.

Det var da også en tilfreds Sparkær-træner Poul Vistisen, der roste spillerne efter kampen:

  • Vi fik lagt et hårdt pres på dem fra start, og det holdt vi hele første halvleg, hvor alt var til punkt og prikke. Måden vi spiller på, er noget af det, vi øver til træning, og det er dejligt at se, at det lykkes. Vi laver mange gode ting i dag, men begynder tidligt at skifte ud, da vi er 15 mand med, og det kan ses efter pausen. Men jeg er godt tilfreds med det, jeg så i dag, og nu ser jeg frem til turneringsstarten om en uge, hvor det gælder point. Jeg synes, vi er godt forberedte.

-hp

Guldsponsorer: