Sejr og nederlag i Sparkær

Lørdag eftermiddag blev der afviklet to træningskampe på banen i Sparkær. Først var det serie 3, der mødte Skive IK fra samme række i Region 2’s træningsturnering.

SIF-SIK25022017

Det blev en jævnbyrdig affære med mange nærkampe. Herover symboliseret ved Sparkærs Ivan Zoega og en Skive-spiller. Gæsterne startede bedst og sad på spillet de første 20-25 minutter, men efterhånden vågnede Sparkær-spillerne og begyndte at sætte sig igennem rent fysisk.

Efter et par dødbolde sendte Nicklas Jakobsen Sparkær i front efter en halv time på et kontrolleret hovedstød. Kun et par minutter efter pausen blev det 2-0, da Oliver Andersen blev spillet helt fri og havde let ved at score.

Kampen var hele tiden tæt og jævnbyrdig, og gæsterne fik reduceret med et kvarter igen, men mere blev det ikke til på en råkold og regnfuld februardag.

SIF-SIK250220172
S
parkær-spillerne er f.v. Mikkel Nielsen, Tobias Højvang og Anders Brøns (4)

Efterfølgende fik Sparkærs nyoprykkede serie 4 sagt goddag til dette niveau, og det blev lidt af en øjenåbner. 0-9 blev resultatet efter 0-5 ved pausen mod et Søndermarken-hold, der var klart bedre, men også fik nogle lette mål.

Sparkær havde godt fat den første halve time efter pausen, men så gik det galt til slut. Men mon ikke det var et serie 4-hold fra den bedste ende, de mødte i dag? Der kommer andre mere jævnbyrdige modstandere.

-hp

Guldsponsorer: