Skuffende hjemmebanenederlag til Feldborg/Haderup

Efter sidste rundes 2-2 i Holstebro havde Feldborg/Haderup-træner Peter Ellebæk sat næsen op efter 3 point i torsdagens hjemmekamp mod naboerne fra Aulum.

Det skete ikke, og i stedet måtte de gule erkende et 0-4 nederlag, og det bekom ikke Ellebæk vel.

  • Det positive at skrive om er det store fremmøde på Feldborg Stadion, men spillet var slet ikke på det niveau, vi kan yde. Og det skuffer mig, fortæller Peter Ellebæk til fjendscup.dk

Han så godt nok et stærkt spillende Aulum-hold, som FHIF-erne bortset fra de første 20 minutter haltede efter. Jonas Snogdal begår et straffespark, som gæsterne udnytter, og de scorer endnu et mål før pausen.

I anden halvleg scorer Aulum yderligere to gange og hjemmeholdet kommer reelt ikke til chancer. Selv om de fleste var under dagligt niveau, har Ellebæk dog en solstråle historie at fortælle.

  • Vi så en tændt Christian Sørensen, som ville så meget for holdet i dag, og sammen med Morten Nielsen kæmpede de røven ud af bukserne, og blev fuld fortjent ugens spillere i FHIF, lyder det afsluttende fra FHIF-træneren

På mandag spiller de gule pokalkamp mod Sinding og allerede onsdag en vigtig kamp på udebane mod Vildbjerg.

-hp

Guldsponsorer: