Sparkær floppede i Vinderup

En uge efter, at Sparkærs serie 4 vandt med 17-0 over Sallingsund, troede de måske at træerne vokser ind i himlen. Det gør de ikke, og det beviste spillerne selv, da de i aftes efter en utrolig dårlig indsats overraskende tabte 2-3 i Vinderup. Et hold der senest tabte 1-0 til netop Sallingsund!

Det var da også en meget skuffet træner Poul Vistisen, der var i telefonen dagen derpå:

  • Det er vel den dårligste kamp, vi har spillet meget længe, og Vinderup kæmpede bare for deres chance og lugtede hurtigt, at der var en mulighed. Og det var der, for vi var slet ikke klar og kom bagud 0-3 efter 26 minutter, fortæller Poul Vistisen.

Allerede efter 2 minutter gik det galt, da et langskud gik over hovedet på Andreas Bakholdt, der afløste en afbudsramt Nicki Rasmussen i målet. I det 14. minut blev det 2-0 igen på et langskud, mens målet til 3-0 var en friløber efter en kikset off-side fælde. Mads Trærup Johansen fik dog hurtigt reduceret til 3-1, som var pausestillingen.

  • Herfra så det egentlig fornuftigt ud, men vi glemte det simple spil og leverede masser af dårlige afleveringer. Vi havde en del dødbolde, men spillede ikke frem til noget farligt, inden Daniel Brøns reducerede med 5 minuttter igen. Det var skuffende, vi kom ned på jorden igen og spillede ikke som et hold, så vi har noget at arbejde med inden næste kamp, slutter Vistisen, der så unge Malthe Thomsen løbe med flest stemmer efter kampen.

-hp

Guldsponsorer: